Det er livsbekræftende. Det er fedt. Det er en personlig og stilsikker markering, der vil noget. Ikke bare har den tyske basbaryton og klassiske mestersanger Thomas Quasthoff forceret et alvorligt handikap som thalidomidbarn og for længst erobret alverdens koncertscener. Han har sågar medvirket i operaproduktioner. Med ’The Jazz Album’ slog han for et par år siden fast, at han også kan synge mere end kompetent mikrofonsang.
LÆS ANMELDELSE Også en slags lieder
Albummet vandt selv hærdede jazzanmelderes bifald, og nu slår Quasthoff så overskuddet og formatet fast. Det personlige såvel som det sanglige. Trods det, at manden kun måler 134 centimeter i højden, fortolker han popklassikeren ’Short People’ på sit nye album, der snarere end jazz strengt taget rummer rock, soul, pop og rhythm’n’blues.
Formfuldendt amerikansk
Stemmen har fremragende fat om Randy Newmans gamle, sygt muntre og dybt ironiske sang:
»Små mennesker har ingen at elske«, siger teksten med omkvædet »Vi vil ikke ha’ nogen små mennesker her!«. Det ironiske bliver dybt selvironisk. Enhver vil være uenig. Og det stopper ikke der. Med en nobelhed, der ikke står i vejen, har Quasthoff leveret jazzede improvisationer. Han har en formfuldendt amerikansk udtale og præsterer skøn croonerstil på Percy Mayfields ’Lost Mind’.
