Det blev en af de sjældne koncerter, hvor man ikke blot blev opløftet, men decideret fortryllet. Fortryllelsen indtraf i Sergej Rakhmaninovs ejendommelige ’Klokkerne’ for stort orkester, kor og solister over Edgar Allan Poes digt.
Hvad der gik forud, var en mere blandet, men i hvert fald pirrende oplevelse – i kraft af opførelsens høje kvalitet, og fordi Tjajkovskijs femsatsede og 50 minutter lange 3. symfoni for de allerfleste af os var et ukendt monumentalværk af en ellers så velkendt komponist: Det var simpelthen første gang nogensinde, Radiosymfoniorkestret opførte symfonien. Den er umiskendelig Tjajkovskij i sin melodiske charme, i sin karakterfulde rytmik og i orkesterbehandlingens friske farver; men den lyse grundholdning ligger langt fra de senere symfoniers tragisk selvbiografiske fatalisme.
