Vi har oplevet det før. At musikere ved deres første møde opnår en kontakt med hinanden, der overstiger de forventninger, de måtte have haft til deres fælles optræden. At de ser sig udfordret på en måde, der tilmed overrasker dem selv.
Jeg erindrer mig en koncert på Fuglsang, hvor det var den fransk-amerikanske pianist Jacky Terrasson, bassisten Mads Vinding og trommeslageren Alex Riel, der befandt sig i en sådan situation. Eller det samarbejde, der opstod mellem den italienske pianist Stefano Bollani, bassisten Jesper Bodilsen og trommeslageren Morten Lund, der opstod, da trompetisten Enrico Rava var her i landet for at modtage Jazzpar-prisen. Et samarbejde, der fortsat bærer frugt.






























