På scenen flimrer billeder af amerikanske tv-prædikanter. Både sorte og hvide taler i tunger, hælder svovl ud over seernes hoveder og gendøber på samlebånd. Halleluja! Omvend jer I fordømte, før det er for sent! Som så mange andre rockgrupper har også canadiske Arcade Fire med den amerikanske forsanger og sangskriver Win Butler et forståeligt horn i siden på dette rablende udtryk for reaktionær galimatias. Så træder Arcade Fire ind på scenen. Med orgel, tube, gulvbas og elektriske guitarer. De har ikke nogen samlet stil, men med pigerne i kjoler og flere af herrerne med skæg, hvide skjorter, bondehår og seler ligner Arcade Fire mere en høstfest i forsamlingshuset end et rockband.
Og tårnhøje Win Butler har fladklasket sort sidehår og tøj på i en ubestemmelig stilart, der får ham til at ligne en feberramt mennonit snarere end en rockstjerne.
