Ak, ja, det var i de tider tilbage i firserne og de tidlige halvfemsere, hvor fester pludselig blev kaldt raves, hvor sprut blev udskiftet med stoffer ved »koncerter«, hvor man solgte gulerødder frem for pølser. Og hvor der pludselig dukkede elektroniske samples og rytmer op i rocken i Manchester, som samtidig tog navneforandring til Madchester. Herfra kom kvintetten med det sjove navn Happy Mondays. Ingen vidste rigtigt hvorfor, bandet hed sådan, men musikken og dens virkning passede formidabelt til navnet, så alle var sådan set ligeglade. Også om mandagen. Søvngænger Mest ligeglad var bandets sanger Shaun Ryder. Han befandt sig konstant i den rus af piller og alkohol, han efter eget udsagn kun forlod for en kort stund, når der skete noget i bandet. Som virkelig fik succes med den dansable, funky musik med dybe grooves og en uspoleret rå energi fra de nordengelske storbyer. Det blev selvfølgelig ikke ved med at gå godt. Shaun Ryder blev mere og mere skæv og slæbte eksempelvis engang en tysk Lugerpistol med til et pressemøde. Til sidst faldt Happy Mondays fra hinanden (i 1992). Ryder red samen med den gale gøgler på slagtøj, Bez, videre i gruppen Black Grape. For siden at fjumre rundt i en solokarriere, som aldrig rigtigt førte til andet end den morsomme pladetitel 'Clowns And Pet Sounds'. Genkomst i fornem stil Alt det var sådan set fjern fortid lige indtil fredag aften, da fortiden bragede gennem de gennempissede græstørv i Roskilde, og det gendannede Happy Mondays i fornem stil sparkede porten op til en helt forrygende fest. Ikke alene viste Shaun Ryder med en hvid hue halet godt ned over ørerne sig at være i live, selv om han lignede og lød som en søvngænger, stort set uden at røre på sig i en time. Ryder nøjedes med at grynte sit »shiiit man« med passende mellemrum og synge så godt som altid - hvad man så kan fortolke, som man vil. Tidslomme Ligesom den lille biografiske historie om resultaterne af at blande whisky og stoffer. Med resten af forsamlingen med en uhyre veloplagt Bez til at styre festen sammen med vokalisterne Nutz og Rowenta blev koncerten et jublende triumftog for Happy Mondays. Blafrende nostalgi med nutidig energi. Frem mod finalen baskede klassikerne af sted - 'Loose Fit' ,'Hallelujah' og 'Step On' var nogle af dem, der fik folk, puls og telt helt op i øverste del af det røde felt. Da vi nu var deroppe kunne vi kun brøle med på den eminente afslutter, '24 Hour Party People'. Den ultimative hyldest til Roskildes publikum. Spørg bare de fire tykke mænd, der dansede sig gennem den muntre koncert og konstant fotografede hinandens hoppende maver undervejs. Dansende vomme i en herlig tidslomme.