I løbet af tre studiealbum er det britiske band Coldplay vokset fra at være et følsomt guitarrockband med klubappel til at blive et verdenspopulært halorkester. Da debutalbummet 'Parachutes' med gennembrudssangene 'Yellow' og 'Trouble' udkom i 2000, lød Coldplay ikke, som om de var bygget til de store arenaer. Det har ændret sig. På albummet 'X & Y' fra i år er den tidligere sårbare lyd i mange numre erstattet af episke væg til væg-arrangementer. I Forum gik gruppen som regel uden store problemer fra den højt belagte nye lyd til de ældre sanges mere enkle arrangementer. Ingen tudeprins Det hændte, at nyfortolkninger af ældre sange gik voldsomt ud over sangenes oprindelige intimitet. 'Politik' var ikke længere i nærheden af at være en bøn om at få folk til at tænke ansvarligt på alverden. Med sin bombastisk bankende rytme var den sang blevet til et krav, som sangeren og pianisten Chris Martin stillede med en fast stemme, der typisk for det meste af koncerten lagde afstand til hans øgenavn 'tudeprins'. Coldplay havde det godt på scenen i Forum. Uanset om de spillede i gæld til The Beatles' psykedeliske periode, om de optrådte akustisk med bl.a. en hilsen til Johnny Cash, eller om de på grund af gentagelser af diskant guitar og glidende lys vokalfrasering lagde sig så tæt op ad U2, at det også var for tæt. Ingen skæve takter I Chris Martin har Coldplay ligesom U2 en forgrundsskikkelse, der bruger sin popularitet politisk. Ligesom U2 kan Coldplay fungere som sjælenes spirituelle handymen, når Chris Martin synger det aktuelle singlehit 'Fix You'. Men både sprogligt og musikalsk er 'Fix You' så færdig og konform en løsning, at det ligner en kortvarig nødtrøst i stedet for en grundig, inspirerende tanke. I modsætning til U2 har Coldplay ingen tvivl og ingen skæve takter. Måske hænger Coldplays musikalske konformitet sammen med noget, Chris Martin selv indrømmede under koncerten. »Jeg har ingen rytmefornemmelse«, sagde han på et tidspunkt. Man tror ham, for rytmisk spænding er der ikke i Coldplays musik. Hold da op, hvor er de kommet langt uden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























