Danske Mews sound er unik. Jonas Bjerres himmelfaldne, kropsløse vokal trip-trapper sært distanceret rundt i bandets næsten hysterisk velstrukturerede musikstilladser. Han synger som en drøm, og de spiller med nerve og neurotisk præcision. Det kunne et begejstret Arena-telt fejre klokken to natten til lørdag, hvor Mew optrådte iført nye sange og clairobscur-belysning, der kun i dunkle glimt lod os ane fire langhårede mænd med store ambitioner. Pompøs opsætning Men det var langtfra altid, Mews fine sange, nye som gamle, kunne bære den pompøse opsætning, de havner i live. En ublasert brusende fireakkordersflod som Comforting Sounds kan holde til det, men alt for ofte forputtede de formfuldendte kompositioner sig et sted bag unødvendigt bralrende trommetorden og opkørt dynamik. Der var fart og tempo over Mew på Roskilde. Så meget, at ingen rigtigt blev klogere på, hvor turen går hen, når bandets nye plade udkommer til efteråret.