I grund og bund var det den samme John Scofield, vi har kendt så godt og længe, som vi også hørte denne aften, hvor det var gruppen Überjam, guitaristen havde allieret sig med. Andet sæt bød på et enkelt nummer, der var noget mere udbygget i melodisk og harmonisk henseende, men ellers var det de bluesmættede, riffagtige motiver, der dog ved denne lejlighed ikke på noget tidspunkt underkastede den klassiske 12 takters-formel, der bestemte aftenens forløb. Men musikken lød nu alligevel ikke helt på samme måde, som vi var vant til at høre den. Det skyldtes naturligvis i høj grad, at vi befandt os i et andet klangligt univers. Et univers, hvor elektronikken og alt, hvad den behersker af effekter, talte med og dermed skabte en anderledes kulisse omkring musikken. Men lige så væsentligt forekom det mig, at det rytmiske fundament, musikken hvilede på, ikke var jazzens, men rockens. Det ændrede musikkens udtryk og dannede den nye udfordring, som Scofield åbenbart havde søgt i denne specifikke sammenhæng. For mens Scofields sammenspil med jazzmusikere beror på en form for gensidig udfordring i sin vekselvirkning mellem aktion og reaktion, mellem tiltale og svar, så ligger udfordringen i samarbejdet med Überjam først og fremmest hos Scofield selv. Her har de andre musikere deres fast tildelte roller, og lad det være sagt, at Avi Bortnick på rytmeguitar og samplers, Mark Kelly på bas og i særdeleshed Adam Dreitch på trommer udfyldte dem glimrende. Hvilket netop også var forudsætningen for, at de kunne yde Scofield det rette afsæt. Der var noget ubønhørligt ved den urokkelighed, hvormed de drev musikken frem. Men ikke mindst takket være Dreitchs levende trommespil fik det mekaniske aldrig overtaget. Og omvendt fik det Scofield til at formulere sig med en karskhed, der i visse øjeblikke tilmed kunne slå over i råhed. Det kan næsten lyde paradoksalt at sige det, men det var det, der skulle til for at sikre musikkens menneskelige udtryk. Og det var også til stede, når Scofield med teknikkens hjælp spillede op imod sig selv eller benyttede sig af flerstemmighed. For det gode var, at man strengt taget slet ikke følte nogen anledning til at spekulere over, hvordan han bar sig ad med det. En helt tredje ting er, at Scofield med denne igangværende turné også afslutter sit samarbejde med Überjam. Til sommerens Copenhagen Jazz Festival får vi lejlighed til at høre ham igen. Og det bliver endnu en gang i selskab med to af de gamle venner, Steve Swallow på basguitar og Bill Stewart på trommer.