Rocken? Den er flyttet ud på Amager. I hvert fald den del af den, der er ligeglad med at have et moderigtigt image at læne sig op ad. Og naturligvis den del af dens publikum, som for længst har indset det håbløse i at halse rundt og forsøge at finde et eller andet cool at køle de mere uheldige facts på ens dåbsattest og andre menneskelige træk ned med. Den slags mennesker står hellere og hygger sig ude i den rummelige hangar, Amager Bio, og glæder sig over, at de får serveret så meget fin musik med oftest fremragende lyd. Som nu denne regntunge lørdag, hvor John Hiatt og de helt sublime The Goners serverede en af årets bedste koncerter. Med samspil så fortættet og forrygende, at man gang på gang måtte undres og sende blikke med fuldt juleblus indbygget rundt til de andre indforståede. Til trods for fugtighed både indenfor og udenfor sprang gnisterne i formationer fra et band og et publikum, der var enige om, at kun det bedste var godt nok denne aften. Skal vi nøjes med et enkelt eksempel, bliver det i anledning af vejrudsigten 'Feels Like Rain'. Først introducerede Hiatt den med vanligt blik for situationen og sit publikum ved at fortælle, at han aldrig bruger vendingen om, at vi skandinaver er så deprimerede, fordi det altid regner i vores del af verden. For så at få den forklaring stukket ud af damen i receptionen på sit københavnske hotel, så såre han ankom. Men, som vor ven fra solrige Tennessee sagde, så kan regn jo også blive anledning til varm elskov, fordi man er nødt til at blive inde og lytte til dråberne. Hvorpå bandet spillede en sensuel, svampet og soulet version af sangen med et fortættet intermezzo mellem Hiatts rå rytmeguitar, Sonny Landreths stålflyver af en slideguitar og bassist Dave Ransons dybt svuppende proptrækker af en bas. Mens publikum ganske sagte og impulsivt gav sig til at gentage »It feels like rain« som et mantra mod vejrguderne. De må - også - have frydet sig, og kapelmesteren var lige ved at fælde en tåre. Pladsen tillader ikke flere eksempler, men det er også lige meget. Hiatt og band var langt bedre og mere koncentrerede end ved den lidt fjollede koncert for to år siden. Den udsolgte sal fik en formidabel aften med musikernes musikere og sangskrivernes sangskriver med alt det bedste, sydstaterne kan byde på. Måske fordi John Hiatt, der snart fylder 52 år, er kommet i den alder, hvor ungdommen ifølge ham selv er begyndt at spørge ham til råds. Og manden med de mange træffere om den kærlighed, der kickstartes så vildt for siden at køre af sporet, har kun et råd: »Drive south with the one you love«. Det gjorde vi så. På en fantastisk tur, der kun blev bedre og varmere. Bagefter var regnen stoppet, og Amager lå lun og dampende lækker som et sydstatsdelta i novembernatten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























