Sådan var vilkårene altså, da den svenske tenorsaxofonist Per Thornberg besøgte spillestedet med sin kvintet, der i øvrigt bestod af trompetisten Mårten Lundgren, pianisten Jacob Karlzon, trommeslageren Peter Danemo og vor egen Jesper Lundgaard på bas. Men det var nu ikke det eneste problem, der ved denne lejlighed knyttede sig til Danemos trommespil. Når det er nævnt, at han er fremragende musiker med sit uhyre levende og rigt varierede spil, så måtte man også konstatere, at det navnlig over for Thornbergs i rytmisk henseende langt mere bundne spil virkede alt for uroligt. Eller burde man snarere sige for avanceret? For det var bemærkelsesværdigt, at Thornberg, der også svarede for hele aftenens repertoire, leverede sin mest overbevisende indsats i 'Pictures', hvor Danebo 'nøjedes' med at holde selve pulsen flydende. I dette moderate mellemtempo fandt Thornberg sig åbenlyst bedst til rette, for også i balladerne savnede jeg evnen til at brede spillet ud og falde til ro i musikken. Lundgren undgik ikke at forekomme presset i hastige tempi, men så meget desto smukkere udfoldede hans balladespil sig på flygelhorn. Og det var ligeledes i en ballade, 'Solen och bergen', at jeg oplevede aftenens mest betagende øjeblikke. Det var i sammenspillet mellem Karlzon, Lundgaard og Danemo, hvor også tavsheden fik lov til at indgå som et element i det fælles musikalske udtryk.