Han er en stor, venlig mand at se til, den russiske dirigent Vasilij Sinajskij. Moden, rolig og smilende. Men formentlig er han også mand for at tage en magtkamp. I hvert fald er han den af ikke færre end fire tidligere dirigenter, der er løbet af med sejren i det kapløb, som på det senere har været om at overtage den enevældige ledelse af Bolsjoj-operaen i Moskva. Svensk raritet I denne uge blev nyheden meldt ud, at Sinajskij skal være både kunstnerisk leder af og chefdirigent ved Bolsjoj, og fredag var manden så i København med det skandinaviske orkester, han siden 2007 har været chefdirigent for. Nemlig symfoniorkestret fra Malmø. Var det særligt spændende at opleve? Nej, det var det desværre ikke. En temmelig spændingsforladt aften blev det, hvor orkestret og deres russiske maestro lagde høfligt ud med noget dansk: Carl Nielsens festlige og kun fem minutter lange ouverture til ’Maskarade’. Det var fint og i orden.
Men aftenens hovedanliggende var en virkelig svensk raritet af en art, man ikke savnede så meget mere bagefter end sødt rugbrød eller surströmming. Kød på bordet Komponisten Adolf Wiklund døde i 1950 og er i dag særdeles glemt.
