Tidligere på året dukkede en video op på nettet, hvor Beyoncé stod i et omklædningsrum og øvede balladen ’1+1’. Det var gemalen, Jay-Z, der havde filmet fruen på sin telefon. Kvaliteten var kornet og billedet flakkede, men lyden fejlede ingenting, og hjernebarken hos tilhøreren skulle være musegrå for ikke at blafre af fryd. Når lige præcis den video dukkede op på blokken, imens Rasmus Seebach åbnede sin store aften i Koncerthuset med titelnummeret fra sin seneste plade, ’Mer’ end kærlighed’, skyldtes det én ting. At musik indimellem bare lyder bedre uden for meget pjat. LÆS OGSÅRasmus Seebach er den hurtigst sælgende kunstner nogensinde For mikrofonen og det akkompagnerende flygel var simpelthen skruet så faretruende højt op, at det lod til at blive en lang aften i den smukke sal. Stemmeføring som Astrid Lindgren Men det blev bedre, og lydniveauet var ret beset det eneste, der var højrøvet søndag aften. Uhøjtideligheden stråler ganske enkelt ud af Seebach – og så er det bare ikke hver dag, man får lov at se en 31-årig mand lave gadedrengehop. Koncerten var klogelig nok delt op i to. En afdæmpet start efterfulgt af en hæsblæsende finale. Og det var en disposition, der gav mening. For Rasmus Seebachs spænder bredt. LÆS OGSÅMTV-seere: Rasmus Seebach er årets danske kunstner
Det gælder publikum såvel som repertoire, hvilket især blev understøttet af et seks mand m/k stort og mægtig velspillende backingband, en strygerkvartet og en percussionist med carte blanche til at gå amok i slagtøjet som et barn i en slikbutik.






























