Ved første øjekast ligner han en middelklassebølle, der køber sit proformaslidte tøj til overpris, imens det drengede fjæs ikke rigtigt ved, hvilken grimasse der kan passe, når man står på en scene foran 500 fremmede mennesker. Men forsanger og tangentbetvinger i engelske WU LYF, Ellery James Roberts, er mere end poserende drengestarlet. Som en fascinerende krydsning mellem James Dean og Happy Mondays' snøvlesanger Shaun Ryder indtog han sammen med sine tre kumpaner Pumpehusets dunkle scene i onsdags. Et par traurige orgelklingende akkorder blev slået an på hans keyboard, og koncerten med WU LYF - der udtales Wu Leif og er en forkortelse for World Unite Lucifer Youth Foundation - var i gang. Kvartetten slog igennem sidste år med debutalbummet 'Go Tell Fire To The Mountain'. En passende pompøs titel til et ambitiøst album skabt af en skrydende engelsk ungdom, der høstede fem fortjente hjerter her i avisen fra Kim Skotte. LÆS ANMELDELSEUnge britter lyder som Lucifers ungdomsklub Men selv om bandet ikke holdt samme mavepusterniveau under onsdagens koncert, stod det alligevel klart, at der er noget særligt ved de her englændere. Råt fremførte sange Historien om dem er i sig selv god: Ungt band finansierer deres debutalbum igennem kontingenter fra klubben Lucifer Youth Foundation, hvorefter de indspiller albummet i en kirke, afviser alle etablerede pladeselskabers kurmageri og ender med at udgive albummet på eget selskab. Men det er også blevet et band, man uvægerligt krøller sine øjenbryn over i ren forvirring over, hvad det er, de vil nu, og hvilket band WU LYF skal være fremover. Det vender vi tilbage til. For der var oftest ikke en finger at sætte på sangene, der alle blev fremført helt råt og uden brug af de præoptagede backtrackspor, mange bands læner sig op ad for tiden. Den fremragende 'Spitting Blood' lød således som en sang med de velfriserede kolleger i Vampire Weekend udsat for orgel og hærværk. Ikke mindst da den blødt plukkende Paul Simon-klingende guitar, der også spøger i diskanten på albumversionen, trådte i karakter på scenen som for at understrege, at de unge briter har et godt greb om struben på den ukuelige popmelodi. Indflet af en flig rap Med samme skridsikre selvtillid gled sangen over i den nærmest slagsangsklingende rockhymne 'Dirt', imens bassisten tæskede sin bas med en gammel kost. På den mere afdæmpede '14 Crowns For Me And Your Friends' fik Roberts noget overraskende indflettet en flig af den amerikanske rapper Swizz Beatz' vers fra Kanye Wests 'So Appalled' fra 'My Beautiful Dark Twisted Fantasy'. Måske er de slet ikke så alvorlige igen? Bandets mere legesyge side blev understreget på en mindre katastrofe af et ekstranummer i form af en fjollet funksang. Det er endnu uvist, hvornår WU LYF udgiver deres andet album. Ud fra onsdagens koncert kan det gå mange veje: Det nye nummer, de luftede, lovede hverken fugl eller fisk, hvilket kan skyldes, at det slet ikke lød, som om der var skruet op for Roberts' mikrofon. Men uanset hvad, står jeg der sikkert igen næste gang, WU LYF slår vejen forbi. FACEBOOK