Lyt til artiklen
Man kommer ikke uden om, at der er et fascinerende element af musikalsk ekstremsport i hans tilgang til jazzen.
At det ekstreme i udførelsen imidlertid ikke obstruerer, men rent faktisk beriger musikken – altså selve indholdet af de numre, der spilles – det er Michel Camilos sejr. Et propfuldt, svedende JazzHouse hørte mandag supermanden i hans foretrukne format, den tætte triokonstellation med bas og trommer, og flere måtte op at stå for at se, hvad det er, denne troldmand fra Den Dominikanske Republik gør med sine hænder og fingre, når det lyder, som om han splitter flyglet ad.
