Det er let at række tunge af Saybia. Det er jo bare Coldplay med dansk mælkeoverskæg – flæbende klynkerock af den enerverende slags. Men set hen over nu tre albumudgivelser har kvintetten fra Nyborg udviklet sig fra et spinkelt udgangspunkt til et fyldigere udtryk.
Den følelsesbrusende rock var i starten båret af Søren Huus’ store stemme med pianoet som nærmeste allierede. Men med tiden er modspillet fra resten af bandet vokset, i takt med at arrangementerne har fået flere nuancer. Uden at Saybias tæft for refræner har lidt skade.




























