Det er svært ikke at blive svimmel, når islandske Jónsi løfter sin klare stemme op i falsetten og hakker forunderlige klippehylder ind i sine episk cirklende sange.
Helt ubesværet skifter han temperament og toneleje, så sangen ændrer karakter flere gange i løbet af den håndfuld minutter, den varer, mens bandet omkring ham holder et kakofonisk rislende mønster på xylofonen i kog eller lader trommerne falde dramatisk og tungt som modvægt til stemmens himmelstræbende linjer.




























