Der er ikke noget som Frisk Frugt. Og som Anders Meldgaard sidder der, med halvlukkede øjne og munden låst i en koncentreret grimasse, mens fingrene som lynkrabber plukker guitarens strenge, og den blåøjede stemme messer om skyer, der taler i form og farver, »fordi de har set ind i himmelen/ og er ikke bange for at falde ned«, giver det lige præcis mening, at han kalder sig for Frisk Frugt. Nok en usædvanlig frugt i det danske musikunderskov, men også en indbydende vitaminindsprøjtning, alle og enhver kan trænge til.
Nu er det nok de færreste, der har stødt på denne frugt. Med den lange og billedskabende albumtitel ’Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum, hvor solen bor, suite’ var enmandsbandet Frisk Frugt i vinter en af den slags undergrundsoverraskelser, der går år i mellem. Det overrumplende melodiøse og afro-groovy album blev udgivet i al ubemærkethed, men med sine åbenlyse kvaliteter trængte det sig overraskende ind i slutfeltet til Nordic Music Prize.
