Forud for den store svenske finale trak regnen en grå himmel ind over festivalpladsen i Skanderborg. Som for at lade denne triste beklædning minde os om, at det snart ville være tæppefald for virkelighedsflugten og at vi allerede var stod på kanten af den skandinaviske hverdag og et efterår.
En hverdag og et liv, ingen i disse år har sat så smukt og gribende musikalsk i scene som svenske Kent. Derfor var på sin indlysende, at Kent skulle indlede den store finale på årets festival, der var lagt i hænderne på kunstnere fra vort kære naboland.




























