Vil man spille en seriøs koncert med vægt på de sange, der er kommet til verden for at sprede glæde, trøst eller bare en bestemt stemning?
Eller går man på scenen i sikker forvisning om, at vi lever i en så rastløs og ufokuseret tid, at selv en ganske kort koncert på en festival skal skæres op og serveres i småbidder, omkranset af underholdningens søde sukker?






























