Lyt til artiklen
På scenen sidder Jessica Pratt bøjet over sin akustiske guitar i dunkelgrøn belysning, mens hun med sin musefine og lidt skævt tilspidsede stemme synger drømmende selvoptaget. Ved siden af hende sidder Cyrus Gengras og er endnu mere koncentreret bøjet over sin elektriske guitar.
I midten foran scenen står en stor fyr og lytter ubevægelig som en saltstøtte. Publikum er tæt på i Stengade. Ude i siden sidder en pige helt oppe på den lave scene. Det er intimt. Man ville kunne høre en knappenål falde til jorden, hvis ellers den kunne mase sig ned mellem de tætpakkede kroppe. Stemningen er koncentreret. Ingen småsnak. Der dyrkes igennem.
