»Jeg ved godt, at det at være fra Chile, at være ung og at være kvinde får mig til at skille mig ud«, har den unge tenorsaxofonist Melissa Aldana udtalt. Og man forstår, hvorfor hun håber, at folk blot indser, at »jazz og musik transcenderer alder og køn«.

For naturligvis er det i kunstnerisk forstand fuldstændig irrelevant, at hun er kvinde. Alligevel er det, statistisk set, fortsat usædvanligt i jazzens kønsstereotype musiktradition at høre en markant ung kvindelig instrumentalist med så mange løfter i sit spil.