Amerikanske Pat Metheny er ikke til at sætte i bås. Og hans trofaste og meget store publikum elsker ham for det. I den grad. Om så han trakterede dem med balinesiske hymner spillet på redekam eller Arnold Schönbergs violinkoncert på digitalur, ville de elske ham for det.
Fordi han er en utrolig givende og levende musiker i bestandig udvikling, hvis fantastiske stilistiske spændvidde og instrumentale virtuositet kan give sig udslag i rent ud sagt himmelsk smuk musik – og faktisk gør det påfaldende ofte. Om det så er som solist eller medlem af en duo, trio eller større gruppe. Ved dette besøg er det imidlertid ikke rigtig til at sige, om det er det ene eller det andet, Metheny kommer som. For på den ene side er han kun sig selv med samt diverse guitarer.
