Det var på mange måder en aften, der strittede i alle mulige retninger og på en række områder ikke var videre vellykket.
Prøvesession med publikum Mest af alt havde det karakter af prøvesession med publikum, men i løbet af de små tre timer, den amerikanske fantomtrommerske Terri Lyne Carrington og hendes danske medmusikere i selskab med den tidligere Labelle-diva Nona Hendryx, gav den fuld gas på scenen, opstod der gentagne gange stunder og forløb af stor intensitet. Ikke mindst når Mikkel Nordsø, den gamle fusionsrocker, satte stærkstrøm til hegnet og udgød sin helt særlige stilistiske kompilering af John McLaughlin, Carlos Santana og Stax-soul. LÆS OGSÅTiden bider ikke rigtigt på 85-årig crooner Men disse stjernestunder, som - det skal siges - var talrige, fik desværre negativ modvægt af perioder, hvor aftenens amerikanske hovedperson tæskede alt for højt på sine trommer og ikke formåede at udstikke en sikker musikalsk kurs, og hvor skuden alene blev holdt gående på grund af de danske søfolks uhyre dygtighed og erfaring. Voldsomt interessant swingende musik Af og til havde man ligefrem fornemmelsen af, at det hele lykkedes på trods. For tydeligvis måtte bassist, guitarist og pianist i adskillige tilfælde nappe Terri Lyne Carringtons ikke ganske ukomplekse arrangementer direkte fra bladet. Ikke desto mindre formåede alle tre indimellem at frigøre sig fra papirdyngerne og spille noget voldsomt interessant og tungt swingende musik. Bo Stief og Carrington har tidligere spillet sammen og har en god indbyrdes rapport. Det frigjorde energi hos den som altid sprudlende Jacob Christoffersen ved tangenterne og - som nævnt - hos Mikkel Nordsø.
Stor soulstemme Men det blev for alvor godt, da Nona Hendryx - efter lidt indledende spilfægtning i form af materiale fra Carringtons snart ti år gamle cd 'Jazz Is A Spirit' - kom på scenen og satte tingene på plads med sit gamle hit fra firserne 'Transformation'. Hun er en af de helt store soulstemmer, hvilket hun da også beviste i fortolkninger af så forskellige ting som Van Morrisons 'Moondance', Joni Mitchells 'Ethiopia' og Curtis Mayfields topfunky 'Move On Up'. Showstopperen var imidlertid en moderniseret version af Billie Holidays signatursang 'Strange Fruit', hvor Martin Luther Kings spoken word var mikset ind i sangen og gav sangen en filmisk fornemmelse.
LÆS OGSÅJazzguitarist og soulsanger festede til seks hjerter Et forsøg på at revitalisere Jimi Hendrix' 'Burning of the Midnight Lamp' udartede til en særdeles blandet fornøjelse: Carrington havde i sit arrangement klogelig lagt distance til den klassiske udgave; men sangens monumentale riff lader sig bare ikke undertrykke, hvorfor øvelsen fik karakter af 'så går vi rundt om en enebærbusk' - indtil Nordsø ikke længere kunne dy sig og gav los for en ærbødigt afdæmpet Hendrix-identifikation.
En tur i de instrumentale gardiner Lennon og McCartneys 'Michelle' fik en tur i de instrumentale gardiner, hvilket ikke faldt videre vellykket ud. Den fine lille sang var strikket om til en elefanthue og ikke rigtig til at se igennem, og det hele endte i et tungt klaverostinat og et fortænkt trommeriff. Kemien var til gengæld god. Musikerne kom bedre og bedre ind på hinanden, og Nona Hendryx fik vist et mere end godt øje til Mikkel Nordsø og hans inciterende strengeleg. Aftenen, som kom til at bestå af hele to fem kvarter lange sæt, sluttede med en improviseret blues, fordi repertoiret ganske enkelt var udtømt. Men her trådte Stief i karakter med fremragende syngende og træfyldt spil, og pianøren styrede skælmsk det hele i retning af Milt Jacksons 'Bags Groove'. Så det blev en overvejende god oplevelse. Gruppen er der også i aften. Mød op. LÆS OGSÅ