I Niels Lan Dokys jazzklub i Havnegade, hvor bådene til Sverige afgik fra i forne tider, har man lidt fornemmelsen af at være havnet i en tidslomme. På den gode måde. Her er tæpper på gulvene, tjenere serverer drinks i fine glas ved bordene, belysningen er elegant og dæmpet, og fra husets andre (spise)etablissementer anes, inden musikken går i gang, kun vagt klirren med knive og gafler samt dæmpet konversation. Det er en rigtig jazzklub, fra før verden blev løbet over ende af hippierne og deres beatmusik. Og musikken passer til det indtryk.
The Standard er ikke et sted, hvor man skal forvente at møde stedse mere intense eksperimenter og grænsesøgende udtryk. Her spilles jazz af den slags, de fleste mennesker kan identificere som jazz. Postbop ville nogle måske kalde det.
