I en alder af 53 år er Robert Plant nemlig noget så sjældent som en rocklegende, der ikke stiller sig selv og sit publikum tilfreds med blot at reproducere fortidens triumfer. Hvilket mange jævnaldrende kolleger kunne lære meget af, men som helt uundgåeligt bringer ham på kollisionskurs med fans som de mange midaldrende mænd i Vega, der hin tirsdag aften lod øllet bære dem tilbage til ungdommens vår, da Plant var kaptajn på den mægtige zeppeliner. Koncerten bød til deres udelte glæde på funklende og overrumplende friske genhør med Zeppelinsange som eksempelvis en buldrende stærk 'Whole Lotta Love', en blødende og flot forløst 'Babe, I'm Gonna Leave You', en sejtrækkende 'Ramble On' og 'Misty Mountain Hop' i al sin storslåede pragt. Alle sunget med en pondus og overbevisning, som var det første gang, Plant hilste på dem. Det var svært at forlange mere, når man står over for et så spændstigt og stemningsskabende band som det, Plant har med sig på denne turné og i øvrigt på det fine album fra i sommer, 'Dreamland'. Med sig har Robert Plant musikere med en moderne og elektronisk baggrund, hvilket i den grad sætter sit heldige præg på musikken, der byder på både bedaget blues, elektronisk folk, etniske scener, smukke lydmalerier og en meget direkte rock, som dog af og til indhylles i røgen fra en heavy hippie-tjald. Især guitaristen med meget mere Justin Adams leverede en varieret og formidabel indsats. På den måde fik vi indfanget alle plantens rødder, og legenden selv har af naturlige årsager måttet droppe den øverste del af sit register, hvilket bare gør ham til en bedre og mindre skrigende sanger. Som alle, der har det mindste kendskab til Led Zeppelin, ved, er Robert Plant ikke just tilhænger af det minimalistiske og underspillede. I Vega var han som vokalist og bandleder indimellem også mere selvoptaget og storladen end inderlig og indlevende. Men det er formentlig selvsamme selvhøjtidelighed, der har fået Robert Plant til at bevare sin kunstneriske indgang til musikken, så det må man tage med. Manden, der efter eget udsagn for første gang spillede i København for 34 år og 2 måneder siden (ved Led Zeppelins berømmede debutkoncert i Brøndby Popclub), er stadig en værdig rejseleder på en musikalsk misson af de minderige. Sange som 'Morning Dew', 'One More Cup of Coffee', 'Darkness, Darkness' og selv den slidte 'Hey Joe' pryder 'Dreamland' og turnesættet, ligesom 'Down to the Sea' fra 'Face of Nations'-albummet og en formidabel udgave af Loves 'A House is Not a Motel' af Arthur Lee. Tilbage var kun at plante 'Whole Lotta Love' solidt og godt, så forandredes alle bøvede tilråb til smil fra øre til øre, og alle fadøl måtte forlade næverne, thi nu skulle der spilles luftguitar.