Tiden er ikke alene moden til noget nyt, den har allerede fundet på det. Techno og house har det da glimrende i deres små enklaver, ligesom rockabilly, dødsmetal og skiffle. Men som urban festmusik, der får smagen af revolution frem i ganen hos publikum, er de hæderkronede dansegenrer ikke længere det mest spændende show i byen. Derfor kan det ærgre, at Roskilde Festival fortsat satser på forudsigelige kongerække-djs som Armand van Helden, John Digweed og Carl Cox som sikre nattenavne, når der rigtig skal festes igennem på festivalens elektronisk funderede Metropol-scene. Men de lange køer foran Københavns dancehall-aftener burde sige festivalen noget. Den overvældende tilstrømning til dj-konkurrencen DM i soundclash burde sige festivalen noget. Der er kommet en anden og anderledes engagerende dansemusik til, der låner fra dancehall (reggaes barske storebror), drumnbass, UK garage og den blomstrende britiske rapgenre grime. Det er en fest, der satser på det synkoperede, opbrudte, funky breakbeat frem for housemusikkens evindelige, snorlige fire fjerdedele. Og det er Ohoi!, der står for festen. I hvert fald i Roskilde. Ohoi! fra København er et sound system: en række djs og rappere, langt flere end der strengt taget er behov for, som supplerer hinanden af lyst snarere end nødvendighed. Og lysten smittede, da det nogle gange syv, andre gange 11 mand store sammenrend bankede deres britiske og britisk inspirerede breakbeats ud over et villigt Metropol-telt. Her blev afsøgt basgange, der fik hårene på armene til at flette sig, synthesizerfigurer, der fik teltet til at hoppe i ekstatisk forventning, og så havde slænget fantastisk vellykket besøg af Danmarks eneste drumnbass-liveband Fukt, hvis trommeslager fortjener festivalens flidspræmie og fidusbamse. Af og til kunne kollektivet godt blive forblændet af deres begejstring for genren, kværne derudad og glemme den enorme dynamik, der er i den musik, de elsker. Og Tim Driver og B-Live er deres store entusiasme til trods ikke verdens største vokalister i hverken stemmeføring eller scenefylde, hvad en blændende gæstevisit fra den århusianske rapper Uso satte en grundig streg under. Kald det åbningseufori, men publikum elsker en vinder, og Ohoi! var vindere på en næsten uvirkeligt solbeskinnet festivaltorsdag. Hvis de bare kunne få lov til at være det klokken to i nat, kunne festivalen for alvor sige, at den havde lagt øret til jorden.