Det er altså ikke nødvendigvis til Collegium Musicums kammerkoncerter, det sker længere. Det var det engang, da dirigenten Michael Schønwandt stiftede orkestret. Men Schønwandt har ikke så meget tid til dem mere, og at lade en finne som Ralf Gothóni komme og spille en klaverkoncert af russeren Alfred Schnittke og optræde som dirigent samtidig, undskyld, men det har vi altså hørt før. Gothóni spillede koncerten herhjemme allerede i 2000, og som dengang var det en dum oplevelse. Koncerten er og bliver noget miskmask og kræver virkelig præcision, hvis den skal fungere. Gothóni havdeogså lidt problemer med at dirigere og spille solostemmen samtidig i Mozarts klaverkoncert nr. 14. Det gik da, men strygerne fik han ikke sat rigtigt ind efter sin solokadence, og det meste af tiden skøjtede de noget rundt. Jeg tror måske, musikerne nyder at spille med så fin en kunstner som Gothóni - hans musikalske idéer er vitterlig både levende og interessante og hans klaverspil spændende - men heller ikke som dirigent af Mozarts 'Jupiter' vakte han positiv opmærksomhed. Man savnede klare kontraster, og både blæsere og strygere virkede af og til som heste kørt med løs tømme. Lidt farligt, men ikke på den gode måde.