Når han går rundt på scenen og slår sig for brystet, mens han skiftevis brummer som en bjørn, brøler som en bjergløve og krænger sin martrede sjæl ud, ligner Samuel T. Herring med sit nye listige bodegaskæg en lastbilchauffør, der bijobber som shaman.
Forsangeren i Future Islands er blevet en af rockmusikkens mest intense og enestående skikkelser. At han også er en medrivende sangskriver med et særligt altmodisch desperat nærvær i sine ornamenterede tekster, vidste jeg heldigvis i forvejen. For jeg ville altså ikke have kunne regne det ud på baggrund af koncerten fredag aften i Tap1 på Amager.




























