Lørdag
Jeg står op kl. 5.30. Spiser ikke morgenmad. Jeg er en af de sære eksistenser, der kun spiser en enkelt gang i døgnet. Og det er kl. 19. Kører en kam gennem håret og tager en tandbørste i munden.
Og så går jeg ellers i gang med at gennemgå alt grejet. Først tjekker jeg, at klatreseler og slynger ikke er flossede, og at der ikke er slør i lejerne eller skader på svævebanehjulene. Der er 60 sæt, som alle skal være helt intakte.
Så gennemgår jeg den 502 meter lange bane samt landingspunktet og startudspringstårnet i 31 meters højde. Ser, om wirerne sidder ordentligt fast. Det tager omkring fire timer. Begynder at samle mine folk og sende tre mand ud for at teste de forskellige baner og konstatere, om vi har spændt wirerne rigtigt efter vindforholdene. Med vores dynamometer måler vi en modvind på 12 sekundmeter i toppen. Det er temmelig meget, så vi laver fire eller fem testkørsler i løbet af dagen, men der er så meget modvind, at vi ikke kan få vores folk ind. Neden for tårnet sidder en kæmpe kø af mennesker, der har ventet i mere end seks timer på at komme op og svæve.
Men vi kan ikke have, at folk hænger ud over grusgraven, og må vente på, at vi får dem ind, så vi når ikke at sende mere end 4-500 mennesker af sted i løbet af dagen. Lidt over kl. 2 om natten opgiver vi, og jeg sender mine folk hjem og skynder mig også selv hjem til vognen og prøver at få så meget søvn som muligt. Søndag Vindstyrken er højere, end dagen før, da vi mødes om morgenen. Der er 13-14 sekundmeters modvind oppe i tårnet. Kl. 14 trækker jeg stikket og beslutter at vente en times tid for at se, om vejret bliver bedre. Jeg er den sidste, der forlader tårnet. Rydder alt og sikrer mig, at der ikke ligger noget grej, man kan bruge, hvis der nu skulle være nogen, der forvildede sig derop.
