Den sidste uges tid har rygterne svirret om, at Bruce Springsteen og hans E Street Band nok bliver årets hovednavn på Roskilde Festival 2012.
Men så sent som i sommer var Roskilde Festivals evigt omdiskuterede program kernen i en større musikdebat herhjemme om, hvorvidt landets mest ambitiøse musikfestival skal booke fortidens mastodonter eller morgendagens håb.






























