Roskilde Festival offentliggør danseglade urban-navne

reggaeton-kunstneren Tego Calderóns koncert på Roskilde bliver hans første i Skandinavien.
reggaeton-kunstneren Tego Calderóns koncert på Roskilde bliver hans første i Skandinavien.
Lyt til artiklen

Roskilde Festival har netop offentliggjort yderligere tre navne til årets festival, og i dag befinder de sig i urban-afdelingen, fra tre forskellige verdensdele. Nemlig Frankrig, Zimbabwe og Puerto Rico.

Tego Calderón (Puerto Rico) er en reggaeton-kunstner, som kommer til Roskilde Festival på sin første skandinaviske turné nogensinde - og det er første gang i seks år, at han er i Europa.

LÆS OGSÅ Rihanna kommer til Roskilde Festival

Reggaeton er en krydsning af spansksproget rap, salsa, dancehall og andre tropiske elementer, og genren har sit udspring i Puerto Ricos fattigste kvarterer. Tego Calderón er en af de kunstnere, der har fået musikgenren til at vokse sig stor både i og uden for slummen.

Fransk mash-up

Chinese Man (Frankrig) er et dj-kollektiv, der med deres pladespillere skaber et mashup af funk, house, jazz, reggae og hiphop. Det franske kollektiv har en forkærlighed for obskure samples og nostalgi og medbringer visuals og vokalister.

LÆS OGSÅ Roskilde Festival præsenterer tre internationale supertalenter

Mokoomba (Zimbabwe) er et orkester, som med deres egen tonga-minoritets sprog og rytmer som udgangspunkt blander funk, pop og latin-rytmer tilsat messingblæsere og en karismatisk forsanger i Mathias Muzaza.

Roskilde Festival 2013 løber af stablen den 29. juni-7. juli med navne som Animal Collective, Queens of the Stone Age, Rihanna, Slipknot, Sigur Rós og Volbeat, og billetsalget er i fuld gang.

Ole Rosenstand Svidt, Gaffa

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her