»Hvis man gør sådan noget på gaden, bliver man jo dømt for vold«.
Sådan siger en lettere chokeret festivalgæst, Jacob Wendt Jensen, der under rockbandet Slipknots optræden i aftes fik lidt mere end en musikalsk liveoplevelse med hjem.
På storskærmen kunne han følge, hvordan et sortmasket medlem sparkede og slog ud efter en vagt, der tilsyneladende forsøgte at hjælpe musikeren.
High fives og crowdsurfing
Cirka tre kvarter inde i koncerten, som på det tidspunkt havde nået et punkt, hvor band og publikum nærmest var gået i et, forlod et af medlemmerne sin plads bag på en dj-pult gik ud på midten af scenen, hvor man kan være helt tæt på publikum og begynder at give high fives – håndklask til publikum.
Og da han så begynder at crowdsurfe - altså lade sig bære af publikum - begynder optrinnet.
Et spark og to knytnæveslag
»Det blev gengivet ret præcist på storskærm. Det er en ret vild koncert på det tidspunkt. Publikum hopper rundt, og der bliver banket på trommesæt. Og musikeren er pludselig nede blandt publikum. Det ser ud som, om vagterne bliver urolige og får ham hevet tilbage. Og så sparker han en af vagterne. Og giver ham to knytnæveslag. Jeg tror ikke, han rammer vagten, men det ser ud som, om han rammer ham med sparket. Så ryster han vagten af sig og går tilbage bag sin dj-pult igen«, fortæller Jacow Wendt Jensen, der var til koncerten med sin søn.
ANMELDELSE Hårdtslående metalband hænger fast i 1999
Han står helt foran i pitten og kigger direkte op på scenens venstre storskærm, der transmitterer hele forløbet.
Politikens anmelder Pernille Jensen var til stede til koncerten foran Orange Scene, og hun bekræfter, at der var klammeri mellem bandmedlemmet og security-vagten.
LÆS ARTIKEL
Slipknot-musiker slog sikkerhedsvagt i ansigtetJacob Wendt Jensen arbejder til daglig som filmjournalist og filmanmelder på Berlingske men understreger, at han er på festivalen som privat gæst. Hvilket han har været mange gange i løbet af de seneste 20 år. Men han har aldrig set noget lignende.
»Jeg synes, det er lidt misforstået, at musikeren prøver at smadre vagten. Jeg ved selvfølgelig ikke, om han har misforstået noget eller ikke opfattet, at vagten forsøgte at hjælpe ham, men umiddelbart virker det helt forkasteligt, at sådan en hooliganmillionær af en musiker slår en vagt, der forsøger at hjælpe ham. Jeg tror ikke, det står i vagtens jobbeskrivelse, at man gerne må slå på ham«.
Jacob Wendt Jensen opfordrer til at Roskilde tager afstand fra bandet og opførslen.
»Jeg synes, man burde tage sin vagts parti og lægge sag an«, siger han.
Ifølge Roskilde Festival er ingen kommet noget til og man har derfor ikke optaget rapport.
LÆS ARTIKEL
Roskilde Festival om Slipknot-amokmand: Ingen er kommet noget tilfortsæt med at læse


























