Ja, jeg ved, at det er banalt, men for dælen, hvor havde Roskilde Festival dog brug for så energigivende en varmedunk lige der, hvor vi var ved at stivne i et koldt og klamt mudderbad.
Og hvor har vi i det hele taget godt af at danse til en så eventyrlig livsglad og storswingende repræsentant for den arabiske kultur som den 65-årige Mahmoud Ahmed. I det nyindrettede og decideret lækre Cosmopol-telt med reflekterende lysskærme og clubstemning, fyrede Etiopiens soulkonge en koncert af de helt formidable af og placerede sig hastigt som kandidat til at blive årets scoop på Roskilde.




























