Vi hungrer alle efter den og kunne i den grad godt bruge den, når sommeren dryp for dryp transformerer sig om til efterår. Men hvordan ser livsglæde egentlig ud? Er den eksempelvis en trøje med blå-hvide striber spændt ud over en ung, jysk mandekrop, fyldt op til kraven af humør, hormoner og øl, sådan at mennesket inden i så at sige flyder ud over blusen? I form af de arme og ben, der spjætter rundt i luften som propeller uden moderskib og konstant ramler ind i alt og alle omkring en? Livsglæden er en bonderøv Livsglæden er ikke nødvendigvis en elegant størrelse, iklædt luftige hvide gevandter, der kommer listende om natten for at plante blide kys på bekymrede pander. Lige så ofte er den en bøvet bonderøv, der bare ikke kan være inde i sig selv af eufori over, at Red Hot Chili Peppers endelig er ankommet til Roskilde. Og måske endda lige om lidt spiller ’Tell Me Baby’, som han har ’opmuntret’ til ved at brøle en pivfalsk røst i betragtelig tid. Det gjorde de så ikke. Til gengæld fik min elegant klædte sidemand i hvid skjorte, slips, jakke og frakke talt livsglæden helt ned i gummistøvlerne på den unge jyske hormonbombe, da han både havde skubbet og sparket til os samt serveret en halv fadøl ned ad ryggen på den formsyede frakke. »Så siger man undskyld«, befalede min sidemand myndigt. »Jamen det var jo ik’ engang med vilje, vel? Og hvad havde du regnet med? Du står midt i et plørehul sammen med 70.000 andre til festival«, kom livsglædens jyske gesandt godt igen. Politi i coma Lidt pli, om jeg må be’? Gode manerer og høflighed, for dælen da. Nej, vel? Det hører ligesom ikke rigtig til i livsglædens sommerlejr i Plørehul Roskilde. Men tag ikke fejl. Derfor kan man godt opføre sig ordentligt.
Hvad vi stort set også har gjort alle sammen i en grad, så politiet nærmest er i koma over fredsommeligheden. Endda på den festival, der har provokeret ordensmagten en smule ved at opføre et nyt Ungdomshus på sine arealer.
