Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

»Vi vil gerne understrege, at risikoen for at blive smittet er meget lille«, udtaler overlæge Bente Møller fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

16-årig pige på Roskilde Festival er indlagt af frygt for meningitis

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer gæster på Roskilde Festival til at tage det helt roligt.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 16-årig pige på Roskilde Festival er under mistanke for at have fået meningokoksygdom.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse kort før midnat.

Pigen er fredag blevet indlagt på et sygehus på Sjælland, fordi det frygtes, at hun har fået den meget sjældne meningokoksygdom.

Styrelsen for Patientsikkerhed har identificeret alle, der er i risiko for smitte, og er i færd med at kontakte dem for at sikre forebyggende behandling.

Det fortæller overlæge Bente Møller fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Meningokoksygdom er ofte helt enkeltstående tilfælde, og vi har ikke kendskab til andre tilfælde på Roskilde Festival«.

»Vi har haft kontakt til pigen og hendes familie med henblik på at identificere de kontakter, hun har haft inden for de seneste ti dage, og de er blevet eller bliver tilbudt forebyggende behandling«, siger Bente Møller lørdag formiddag.

Meget lille risiko for smitte

Hun understreger, at forældre, som har børn på Roskilde Festival - eller personer, der selv er til stede på festivalen - ikke skal være bekymrede.

Risikoen for smitte er nemlig meget lille.

Dog er det altid vigtigt at være opmærksom på symptomer og henvende sig til festivalens samaritter eller lægeteltet, hvis man oplever symptomer såsom hurtigt indsættende høj feber, muskelsmerter, påvirket almentilstand, nakke- og rygstivhed og små blødninger under huden.

»Det er en meget sjælden sygdom, men da den er alvorlig, tager vi det også alvorligt og sørger for forebyggende behandling til dem, der kan være smittet«, lyder det fra Bente Møller.

Lørdag formiddag har overlægen ikke kendskab til, at der skulle være kommet svar på de prøver, der er taget hos den 16-årige pige for at be- eller afkræfte, at hun er smittet med meningokoksygdom.

Hvis man bliver akut dårlig med påvirket bevidsthed, bør man ringe 112.

Meningokoksygdom kan vise sig som meningitis (hjernehindebetændelse) eller som blodforgiftning eller begge dele.

Sygdommen skyldes bakterier, som kaldes meningokokker.

Opdateret 6. juli 9.30

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden