Man skal lige tage en dyb indånding, inden man lader sig suge ind i den kaotiske centrifuge, der er Debbie Sings. Men man skal også passe på, at man ikke komme til at inhalere. Den musik, Debbie Sings dryssede ud over scenekanten på Apollo, som var hun en anden Klokkeblomst, var rendyrket musikalsk narkotika. Man blev høj, og man fik også en lille smule ondt i ørerne.
Sophia Hage er mennesket inde i fænomenet Debbie Sings og debuterede i 2022. Da hun blev booket til Roskilde Festival sidste år, havde hun kun udgivet to sange.




























