Vi skulle kun to-tre stille numre ind i den første koncert under Arenas teltdug med pyntelige plamager af mudder til minde om sidste års overlevelseskamp, før de dårlige vaner, bredte sig til Roskilde Festival.
Med de dårlige vaner, tænker jeg hverken på heroin, livesex foran eller på scenen, vold eller andre former for uterlighed, men den omsiggribende tendens til at ævle selv de bedste koncerter ihjel med højlydte trivialiteter.




























