Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

Fy! Tidens bedste rappere over 40, Run The Jewels, led under dårlig lyd på Arena. Men Killer Mike og El-P får et hjerte hver for at kæmpe energisk og veloplagt mod omstændighederne uden at vide hvor galt det stod til.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan knuser man to juveler på Roskilde

Tidens mest dræbende rapduo blev fuldstændig kastreret af årets dårligste lyd.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For fanden, Roskilde. Det kan jo ikke være rigtigt det her.

Hvordan kan det være så svært at få justeret lyden ind til en hiphop-koncert?

Alt for ofte bliver vi skuffede, når nogle af årets bedste rapalbum skal udfoldes live under teltdugen. Med Run The Jewels’ projektil af et killer-album ’Run The Jewels 2’ burde det ellers ikke have været så svært.

Med knitrende trap, fed bas med klare konturer og et boom bap beat så knivskarpt, at man kan afrive papir på det, lægger lyden ikke så langt fra den elektroniske musik, som for det meste flyder ud af højtalertårnene med kirurgisk præcision her på festivalen.

Og med to rappere som Killer Mike og El-P burde det også være muligt at få rappen til at smælde som verbale lussinger, der kan få kinderne til at flamme op.

Men hvis man ikke kendte til duoen i forvejen, ville man ikke forstå den begejstring, de har vakt med to album fulde af politisk indignation og militant lyrik mod institutionerne og den skævvredne sociale tilstand i USA anno lige fucking nu (for lige at sætte den stemning, vi blev snydt for fredag aften).

De er tidens bedste rappere over 40, hvide El-P med rod i New Yorks socialt bevidste hiphopscene og den store tykke sorte bamse Killer Mike fra Atlanta, som ikke er mindre bidsk i monologen:

»Fashion slave, you protestin' to get in a fuckin' look book /Everything I scribble's like an anarchist's cookbook« som han lægger det ud på ‘Close Your Eyes (And Count To Fuck)’, der er et af forrige års bedste hiphopnumre. Kun lige overgået af deres ’Oh My Darling Don’t Cry’, hvor El-P heller ikke lægger langefingeren i mellem:

»Fuck the law, they can eat my dick, that's word to Pimp«.

Men her under Arena-teltet lød duoens pingpong nogenlunde sådan her:

Killer Mike: »Wadawadawadawada«.

El-P: »Wuppawuppawuppa«.

Mikrofonerne var katastrofalt indstillet. Særligt Killer Mike kunne ligeså godt være blevet hjemme. Han lød, som når stikket til høretelefonerne mangler det sidste stykke for at være klikket helt i bund i anlægget.

El-P lød som om han rappede i en mikrofon på maksimal volumen nede under en dyne.

Lyden var bedre langt væk fra teltet

’Oh My Darling Don’t Cry’ kunne have været et af festivalens top 10 hits, men forestil dig, at du sætter ’Run The Jewels 2’ på anlægget og skruer helt op for bassen og helt ned for treble. Sådan snyder du dig selv for en stor musikalsk oplevelse.

Det mest groteske var, at lyden blev bedre, hvis man stod udenfor tyve meter fra teltkanten. Det var den omvendte verden. Gik man ind igen, var det som at stå i kø uden foran Pumpehuset, mens koncerten er gået i gang og man kun kan høre den bas, der slipper ud gennem murenes betonfiltre. Det var lige så spændende som at sidde over motoren i en Airbus fra København til Aalborg.

Killer Mike og El-P får et hjerte hver for at kæmpe energisk og veloplagt mod omstændighederne uden at vide hvor galt det stod til. Som to helte i en græsk tragedie.

Roskilde står over for en stor udfordring. Hiphoppen er blevet et af tidens store trækplastre og kræver store arenaer. Så de bliver nødt til at blive bedre til at få outputtet til at matche inputtet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden