Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Siden 1989 har en flok fra Randers på mere end 20 mænd og enkelte kvinder været repræsenteret på Skanderborg Festival under det nu legendariske navn Team Paderborner. Privatfoto: Johnny Frederiksen

Skanderborg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Festival-veteraner: Musikken kommer i tredje række

Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg handler om meget andet end musik.

Skanderborg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bliver aldrig som med Solvej.

Dengang for seks-syv år siden på Danmarks Smukkeste Festival, da en ung, skøn kvinde med lange, røde slangekrøller kom forbi en flok mænd med krøllede øldåser på hovedet.

»Har du ikke lyst til at danse for os«, spurgte de rustne ølbasser i kor.

Gentog nøgen-nummeret Det havde hun. Og til tonerne af De Nattergales sang ’En respektabel mand’ vred Solvej kroppen, vrikkede med hofterne, rystede røven. »Han var assurandør i helt Almindelig Brand/ og helt igennem respekteret/ han var en venlig mand og vældig hygiejnisk/ for eksempel var han altid nybarberet«, brummede De Nattergale på kassettebåndet.

SE POL-TV

Om Solvej også var det, skal være usagt, men som sangen skred frem, smed hun mere og mere af tøjet. Til sidst dansede hun så ganske nøgen foran de taknemmelige mænd. Det nummer gentog hun, hver gang den sang kom.

Sådan går historien om Solvej. I hvert fald når mændene genfortæller den.

»Nej, det bliver aldrig som med Solvej«, konstaterer Frångk seks-syv år senere.

Danmarks smukkeste festival, Skanderborg Festivalen, er skudt i gang. Kilde: /ritzau/

Pyntede udgaver
Hans borgerlige, kedelige navn er Frank Kusk, men når han er på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg sammen med resten af Team Paderborner, hedder han Frångk.

Når den store havefest i dag går i gang, er det 22. år i træk, at gruppen er repræsenteret på festivalen.

Anekdoten om Solvej er en af de utallige historier, der sammen med en lang række traditioner binder de mere end 20 personer i Team Paderborner sammen. Og en af de historier, de minder hinanden om år efter år – sikkert i lettere pyntet udgave.

»Hun var fantastisk, når hun dansede. Det er sådan noget, der kun sker en gang i livet, ikke«, siger 40-årige Frångk med stærk randrusiansk dialekt i stil med Team Easy Ons Henning Primdahl, så ’ikke’ bliver til »ægge« og det hyppige fyldord ’satan’ til »saddan«.

Ingen almindelige navne
Det er derfor, Team Paderborner bliver ved med at drage til festivalen i Skanderborg. For historierne, minderne, traditionerne, stemningen og fællesskabet.

»Musikken har igennem alle år været sekundær«, siger Frångk.

»Tertiær«, retter Bach ham.


Ingen i gruppen har almindelige navne, og ingen hører ret meget musik. Bach selv har på en festival præsteret kun at være til én koncert, men bagefter stod det ret tåget, hvad han havde hørt.

»Jeg var vist lidt besoffen«, siger han.

Ånden fra 1980
De omkring 20 mænd og 2 kvinder i Team Paderborner er langtfra de eneste festivalgæster i Skanderborg, hvor musikken ikke er primær.

Da Danmarks Smukkeste Festival efter 2009-udgaven af den enorme havefest lavede en publikumsundersøgelse, svarede gæsterne, at de kom fifty-fifty for musikken og stemningen.

»Vi har aldrig ment, at vi skulle have en musikopdragende effekt, vi skal bare holde en fed fest. Men til den fest er musikken en ekstremt vigtig ramme«, siger Poul Martin Bonde, talsmand for festivalen.

Han er selv kommet på festivalen siden 1984, og fra starten har stemningen været i fokus. Lige siden fem senhippier fra Skanderborg i 1980 arrangerede den første store musikfest i bøgeskoven med himmelhøje træer og grønne kroner. Klemt inde mellem Skanderborg Sø og Skanderborg by.

Anti-dagligdag
Den første udgave var et gratis endagsarrangement med mellem 600 og 1.000 gæster og hovednavnene Luna, Spam Band, Cozie og Bocachio.

Siden har festivalen ligget samme sted, men er vokset enormt. I dag huser bøgeskoven over fire dage mere end 50.000 mennesker, som til sammen drikker 24.000 flasker sprut, 70.000 flasker cider, 166.000 liter fadøl og 250.000 flasker øl. Nå, ja – og så 3 kasser alkoholfri øl.

Selv om festivalen har vokset sig stor, har ånden hele vejen igennem været den samme: Målet er at skabe en antidagligdag.

»Vi har aldrig gjort noget ud af at være discountagtige og billige. Tværtimod bruger vi rigtig mange penge på at lave festen og lave tilbud af enhver utænkelig art«, siger Poul Martin Bonde.

Mange vennegrupper
De skøre tilbud har de senere år blandt andet talt et musikpissoir, der spiller, når man tisser, en motorcykel, der mikser drinks, kokke i trækronerne, træstubbe, der skænker øl, når man skanner sine iris, og omvendte træer med rødderne mod himlen.

»Det er vigtigt for os at have de her åndehuller eller skæve, overraskende ting lige rundt om skovstihjørnet. Det er ånden i festivalen, det er antidagligdagen«, siger Poul Martin Bonde.

Og noget tyder på, at gæsterne nyder festen. I publikumsundersøgelsen fra 2009 svarede 9 ud af 10, at de ville vælge Danmarks Smukkeste Festival, hvis de skulle på festival igen.

»Vi ved, at folk, der kommer her, er meget trofaste over for festivalen, og mange har stærke traditioner forbundet med det«, siger Poul Martin Bonde.



Derfor er mange af vennegrupperne på festivalen i stil med ’Efterskolen 93’, ’Håndboldholdet 99’, ’Højskolen 04’ eller ’Afgangsklassen 10’. Eller ’Team Paderborner 89’.

Imod forandring
Team Paderborner har nærmest ikke andet end traditioner.

Faktisk er medlemmerne decideret imod forandringer og er derfor spændt på årets udgave af festivalen.

»Vi har aldrig haft teltet så meget på sned, som vi har i år«, siger Frångk og kigger bekymret på teamets opholdsstue: to solfalmede, brune campingtelte sat sammen med en specialsvejset jernstang i midten.

Og teltet løber ganske rigtigt ikke parallelt med vejen. Men der er flere forandringer i år. Gennem mere end 20 år har flokken ligget stort set samme sted på festivalens campingområde, men i år er det slut.

Området er inddraget til et mindre parcelteltkvarter, hvor festivalgæsterne for et par ekstra skilling kan sove i endeløse rækker af ens telte, som medhjælpere har slået op på forhånd.

Ølstrejken i 1985
Historien om Team Paderborner strækker sig tilbage til ølstrejken i 1985, hvor bryggeriarbejderne nedlagde arbejdet i 57 dage.

Derfor kørte Kusk, Frångks storebror, og Bach, to næsten 20-årige gymnasiekammerater fra Randers, syd for grænsen og købte det billigste sprøjt med hjem: Paderborner-øl fra den tyske by Paderborn. Deraf navnet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


I 1989 tog Kusk, Bach, Frångk og en del flere første gang til festival i Skanderborg, fordi »en gammel gymnasiekammerat læste om det, foreslog det, og det lød jo sjovt«.

Siden er de fleste af dem blevet faste gæster, mens nye er kommet til. I dag tæller Team Paderborner også Mamma Mia, Tæppe-Flemming, Sbajder, Sjukke, Klitter, Kongie og Dr. Hausmeister.

Blot for at nævne nogle stykker.

Daglige tømmermænd
Alle har de taget del i de faste traditioner som julefrokost med juletræsdans, daglig stuegang med Dr. Nielsen – drikken, selvfølgelig – øl-ludo, »andespel«, og så skal de hvert år høre et kassettebånd fra de tidligere 80’ere med Ole Olsen, der fortæller om sin speedwaykarriere.

Men den vigtigste tradition er daglige tømmermænd og øllen. I dag har de alle fine job – eller »schwære stillinger«, som de selv kalder det – så de har råd til bedre øl, men de holder fast i Paderborner.

»Det er, fordi vi godt kan lide den karakteristiske eftersmag af jern, når øllen er varm. Ingen andre øl har præcis den smag«, siger Frångk.

Til gengæld lægger Team Paderborner en del penge i festivalens madboder og i de lokale forretninger: Især hos bageren, som de har bestilt til hver dag at bringe dem mælk, kaffe, masser af birkes og centimetertykke snegle.

En gevinst for hele kommunen
Festivalgæsterne trækker generelt spenderbukserne eller måske endda overtræksbukserne på.

Til stor gavn for området lægger de mange penge i boderne såvel som i byens butikker. I 2008 brugte festivaldeltagerne næsten 20 millioner kroner uden for festpladsen, viser en rapport fra Rambøll Management om festivalens betydning for kommunen.

»Det er uden tvivl en kanon fordel for en by og kommune som vores at have en stor og velrenommeret festival«, siger borgmester Jørgen Gaarde (S).

Samtidig holder deltagerne i Danmarks Smukkeste Festival liv i foreningslivet, fordi mange af boderne på festpladsen er drevet af lokale idrætsklubber eller andre forbund.

I 2008 lagde gæsterne næsten 1,5 millioner kroner i klubbernes boder, mens festivalen støttede lokale foreninger med 3,2 millioner kroner.

»For enkelte foreninger er indkomsten fra festivalen essentiel for foreningens virke«, lyder det i rapporten.

Men det, der mest af alt gør festivalen til mere end en festival for kommunen, er brandingeffekten. Ifølge rapporten fra Rambøll Management er der tale om »et stærkt positivt nationalt brand, der forsigtigt estimeres til en værdi på ca. 350 millioner kroner«.

På grund af festivalen behøver kommunen stort set ikke markedsføre sig, lyder det i rapporten.

»Det er en gave, at det hedder Danmarks Smukkeste Festival, fordi navnet smitter af på byen og kommunen. Folk kobler det smukke til området, så det går igen i folks fortællinger om Skanderborg«, siger Jørgen Gaarde.

Ebba’en
Og det er smukt, er Team Paderbornerne enige om.

Selvfølgelig er de selv smukke, som de går rundt med krøllede Paderborner-dåser hæftet fast på kasketter, men søen, skoven, området og festivalen som sådan er også smuk.

Særligt smukt bliver det hele, når de ser det gennem indholdet af de dåser, de render rundt med på hovedet. Sådan ser de som regel på festivalen.

Selv om de ikke længere kan leve op til fortidens hele ramme per mand per dag, har selv seniormedlemmerne af den festigale loge på 45 år fortsat tradition for at være godt beduggede. Typisk efter gentagne besøg hos Ebba.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


I andre kanter af landet kalder man det en ølbon eller Bella, men de kalder det en Ebba: en lang tragt lukket i enden af en ventil. Så hælder man ellers en eller flere øl i, skaber tryk i tragten og slipper ellers øllet løs.

»Kusk har rekorden på et sekund. Eller vi kunne ikke tælle hurtigere«, siger Bach.

Aggregatet

Et andet vartegn for Team Paderborner er Aggregatet: en gammel kassettebåndafspiller, der stort set kun spiller De Nattergale. Og så lidt julemusik under julefrokosten.

Igen i år vil tonerne fra De Nattergale strømme ud fra lejren, der bor under et bredt, blåt banner med teksten:

’Team Paderborner – 1989 +1 + 1 +1 …’.

21 1-taller er der i alt. Et for hvert år siden 1989, hvor gruppen har været repræsenteret på Danmarks Smukkeste Festival.

Og hver gang De Nattergales ’En respektabel mand’ kommer på, vil de mindes Solvej og snakke om hendes dans. Og sikkert spejde efter hende i mørket. For det bliver aldrig helt som med Solvej.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden