Oppe i Aarhus kan man som bekendt søge tilflugt i Tivoli Friheden. Hernede i Skanderborg har man i den forgangne uge kunnet ty til Tivoli Inderligheden i skikkelse af den lokale festival, Danmarks næststørste med sine 65.000 deltagere. Der er intet galt med at tage i Tivoli. Der kan vi alle blive som børn igen og nyde underholdningens søde sus med et rent hjerte. Præcis ligesom i Skanderborgs berømte bøgeskov, hvor man helt bogstaveligt kan opsøge forlystelser, men i år også kunne finde den inderlighed, der dominerer tidens musikalske landskab: Vi omfavner alvoren, vi vil have det ægte, vi søger det nære, og vi tør udfordre de store følelser.
Se listen: Hvem fik Erik Jensens hjerter på Smukfest?
Det rene hjertes jukeboks
Spørg bare Rasmus Seebach, der helt fortjent kunne sætte endnu en forgyldt fjer i frisuren som Danmarks foretrukne medicinmand, når det kommer til hjerte og smerte uden poetiske omsvøb.
I lørdags samlede han stort set hele festivalen til noget, der både var en pletfri fornemt leveret stadionkoncert i skoven og en følelsesmæssig renselse. LÆS ANMELDELSE»Peace, love og en lille smule på den dumme«
Det er godt at få lov at tu-uuu-de ud i kor til sange, der med enkle byggeklodser kan samle selv de mest knuste hjerter og forene dem i fællessang.
Det er vel derfor, vi her til lands har taget banaliteter til os og går grassat i den musik fra for eksempel Seebach junior og Burhan G., der minder mest om en modernisering af de gamle dyder fra melodigrandprix og dansktop. Det rene hjertes jukeboks.
