Lyt til artiklen
Teatret savner dig, når du ikke er der. Stille snøfter det og tørrer øjne i det tykke, røde scenetæppe. Og på det seneste er det gået op for teatret, at det ikke er din skyld, at du kommer der så lidt. Eller i så få timer ad gangen. Længe har det skævet usikkert mod dørskiltet med teksten ’Dørene åbnes en halv time inden forestillingen’ og tænkt, at måske var dét ikke den helt rigtige velkomst.
Måske behøvede det med drinks ikke kun at foregå i det forjagede kvarter i pausen, hvor du også skal nå at tisse. Og måske kunne du også bruge de smukke lokaler til noget om dagen. Eller om natten. Når teatret nu alligevel bruger så meget tid på at pudse sine store spejle og alle messinghåndtagene.
