'The King and I’ er et minefelt. De glade dage er omme, da et festpyntet vestligt publikum kunne sidde nede i teatersalen og tabe næse, ører og mund i benovelse over alskens fjernøstlige exotika. Så sjove skæve øjne de har ... Og tænk, ka’ de danse?! Ethvert møde i kunsten mellem to kulturer vil i dag uvægerligt blive læst ind i vores nye globale hverdag, hvor kulturelle møder er en forudsætning for gensidighed snarere end en udstilling af etnologiske særheder. Men den kontekst er ’The King and I’ herligt fri for.
Musicalen bygger på Margaret Landons roman ’Anna og kongen af Siam’ (1944), der så igen bygger på optegnelser af en Anna Leonowens, der i virkelighedens virkelige verden faktisk var guvernante for den siamesiske kong Mongkuts børn i 1860’erne, i det vi i dag kalder Thailand. Så for så vidt er ’The King & I’ legitim nok, selv om der selvfølgelig er glamouriseret, eksotiseret og fiktionaliseret i lange baner.
