'Skrumpen fra det ydre rum’, ’Ude på noget’ og ’Omsen og Momsen’. Børne-tv fra 1980’erne ligger solidt lagret i den nye forældregenerations hukommelse. Og noget tyder på, at fortællinger fra ’gamle dage’ kan noget særligt.
I hvert fald har scene- og filmbranchen de senere år ikke tøvet med at producere teaterversioner og genindspilninger af danske tv-serier og film fra 1970’erne og 80’erne. Nu er turen kommet til Palle, Polle og Ruth, der i serien ’Ude på noget’ fra 1984 rullede hen over skærmen i deres store røde bus, mens Sigurd Kæphøj og Hr. Fladmast lagde skumle planer i Kæphøjs skakternede soveværelse. Bag forestillingen står Det Kongelige Teaters ’Eventministeriet’, hvor Rikke Hedeager Matthiesen er primus motor: »Der ligger helt klart en glæde i at give noget videre, som man selv har været glad for, til sine børn. Alle børn havde dengang et forhold til Palle, Polle og Ruth«, siger hun. Fra i morgen aften kører Palle, Polle og Ruth atter ud på eventyr i Skuespilhuset. Bag rattet sidder Signe Egholm, Laus Høybye og Troels Thorsen som den berømte trio, mens Tommy Kenter efter 26 år er tilbage i skurkerollen som Kæphøj. Penge i retro Eventministeriet havde forrige år stor succes med teaterversionen af DR’s julekalender fra 1980, ’Poul og Nulle i hullet’. Og med animationsteatret af den norske dukkefilm ’Bjergkøbing Grand Prix’ fra 1975, genindspilninger af ’Far til fire’ og ’Olsen-banden’, kunne nostalgiteater og -filmproduktioner godt ligne den sikre vej til en kassesucces. »Det kan godt komme til at se ud, som om vi vil slå hurtigt plat på nostalgien, men hvis det skal være kommercielt, er det en rigtig dårlig ide at give stykket til mig – for i Eventministeriet sætter jeg kun forestillinger op, som løber i få dage og derfor spiller for et relativt lille publikum«, siger Rikke Hedeager Matthiesen. Når Palle, Polle og Ruth de næste dage triller rundt på Portscenen, er det ganske simpelthen, fordi det er en god historie, forklarer hun: »Den er så let aflæselig. Palle, Polle og Ruth er de gode, og Sigurd Kæphøj og Hr. Fladmast er de onde. Dramaturgisk er det helt enkelt noget, der fungerer for børn. Og så indeholder historien samtidig fantastisk musik«. Når serier som ’Omsen og Momsen’ og ’Skrumpen fra det ydre rum’ havde så stor gennemslagskraft hos en hel generation, hænger det sammen med det begrænsede udbud af tv i 80’erne, forklarer Birgitte Fredsby, programchef i DR’s børne- og ungdomsredaktion. »Serierne blev lavet i de glade monopoldage, da konkurrencen var minimal. I dag har børn jo et meget bredere udbud af tv-serier og film at vælge ud fra«, siger programchefen. Men hun mener stadig, at de gamle serier og film har deres berettigelse: »Det er altså vigtigt, at alt ikke er lavet i dag eller i går og lugter af plastik, sådan at vi giver en fælles kulturforståelse videre til vores børn«, siger hun. Absurde 1980’ere Det er dog langtfra alle gamle børneprogrammer, der kan tåle en tur i tidsmaskinen, fortæller Birgitte Fredsby, der har genset en hel del støvede filmruller fra arkivet. »Meget fungerer ikke længere. Tempoet er alt for langsomt, og historien er for tynd. I dag er vi jo vant til at indtage ekstreme mængder information. Der er virkelig nogle ting, som jeg huskede som helt fantastiske, som jeg er blevet slemt skuffet over«, fortæller hun og hiver de små film fra dukkeserien ’Sørøver Sally’ frem som eksempel på et koncept, der har tabt pusten. Børn skal tænke selv Søren Kragh-Jacobsen, der i sin tid skrev ’Palle, Polle og Ruth’ sammen med Niels Lund, byder teaterversionen velkommen. Han mener, at børne-tv og -film i 1980’erne rummede en form for kompleksitet, som godt kan mangle i dag. »Maden er lidt mere gennemtygget i dag. Alt skal forstås og forklares. Vi var ikke bange for at være absurde, børnene skulle tænke mere selv«, siger han og fremhæver Thomas Windings ’Døren går op – og hvem kommer ind’ fra 1980.
