Han bilder sig ikke ind, at virkeligheden for de hundredtusinder af flygtninge bliver stort anderledes på grund af kunstens helende kraft.
Ligesom han vel, når sandt skal siges, ikke regner med at kunne styre verdens skæve gang i en helt ny retning. Men lidt har også ret, og med lidt kan man gøre en stor forskel der, hvor der så godt som intet er i forvejen. Den danske teaterinstruktør Christoffer Berdal er, sammen med kollegaen Runi Lewirissa, i Jordan i disse uger for at prøve på en teaterforestilling i den enorme flygtningelejr Zarqa uden for hovedstaden, Amman. Legitimt arbejde forbudt ’Hvem er vi?’ kommer stykket til at hedde, og når alt er sagt om Shakespeare, Holberg og Norén og deres evige emner, så ligger styrken i det jordanske projekt i, at det tager udgangspunkt i flygtningenes egen virkelighed. Der medvirker 375 unge flygtninge i det. »Zarqa er 40 år gammel efterhånden«, siger Christoffer Berdal, »og man er oppe på tredje og fjerde generation af palæstinensere, der er født her, og ingen af dem har jo nogensinde været i nærheden af Palæstina«. At være født og vokse op i en lejr, hvor det er forbudt at bygge en ordentlig bolig og ikke tilladt at søge legitimt arbejde, er en udfordring og præger på ens billede af sig selv. »Det giver et underligt billede af en selv, en mærkelig identitet, og spørgsmålet er, hvordan man så forvalter den?«, spørger Berdal.
