Interview: Kamilla Bach Mortensen, instruktør, ’Sex.Vold.Blod.Snask’:
Hvad skal danskerne med en forestilling om og fra Singapore?
»Singapore er jo et ret ekstremt samfund med en masse strenge regler. Det er nærmest som en topstyret virksomhed, hvor man har lagt et regelsæt oven på det hele, og det skal man så forsøge at være mennesker inden for«.
»Som udgangspunkt vil vi jo alle sammen gerne have et perfekt samfund, men Singapore er et godt eksempel på, at det ikke kan lade sig gøre. Der vil altid være behov, man ikke kan undertrykke. Det kan godt være, at man bygger et fint hus oven på spøgelserne, men de vil altid sive op gennem gulvbrædderne alligevel«.
»Og selv om Singapore måske virker ekstremt og poleret, så synes jeg faktisk ikke, at det er så anderledes fra den måde, vi lever på her i Danmark. Vi prøver hele tiden at slippe af med de skæve eksistenser i jagten på et perfekt Danmark. Vi lukker Ungdomshuset og normaliserer Christiania. Men vi glemmer, at det er dem, der giver livet kulør. Hvis man vil slå det beskidte og mærkelige i mennesket ihjel, dræber man samtidig den skævhed, der gør, at man bliver forelsket i mennesket«.
LÆS OGSÅ
Hvad vidste du om Singapore, inden du gik i gang med stykket?
»Jeg vidste, at man ikke må tygge tyggegummi på gaderne, og at renligheden er så ekstrem, at toiletterne trækker ud, nærmest inden man har sat sig på sædet. Selv om det er skræmmende, kan jeg heller ikke lade være med at blive fascineret af det«.
Det lyder, som om forestillingen viser et skræmmebillede af Singapore ?
»Selvfølgelig er det en kritik af Singapore og andre steder, hvor systemer er vigtigere end mennesket. Det handler om mennesker, der ikke kan befri sig selv, fordi de bliver fanget i nogle bestemte roller på grund af alle de regler«.
»Det er bestemt ikke positivt, men jeg synes alligevel, at der ligger en tilgivelse i manuskriptet, i og med at man ser sin egen situation i øjnene og reflekterer over, hvad det her samfund har gjort ved ens personlige liv«.
fortsæt med at læse
