Vi er en times tid inde i interviewet, da der pludselig lyder et bump bag Casper Crump.
»Nå, for fanden. Dér røg den store pik på gulvet«, siger han og bøjer sig forover.
Og ganske rigtigt. Der ligger en gylden egypter med erigeret lem i lårbenslængde og skinner om kap med fyrfadslysene.
En forgyldt pik
Normalt er det noget nær ligegyldigt, hvilke magneter en skuespiller har hængende på køleskabet. Men netop i dag giver det mening, at postkortene gemmer sig under en forgyldt pik. For vi sidder netop og snakker om køn og maskulinitet.
Siden den 33-årige skuespiller Casper Crump blev færdig på Statens Teaterskole i 2008, har han slået sit navn fast på landets teaterscener med et hav af forskellige manderoller, og han er aldrig bange for at tage sin maskuline fysik i brug for at formidle rollen. '
Som überbøsse i Mammutteatrets poetiske og politiske ’PPP/Pier Paolo Pasolini’ dansede han rundt på scenen med bjælder bundet om kønsdelene. På plakaten for sin nye forestilling, ’Sex.Vold.Blod.Snask’, ser vi ham i bar overkrop.
En helvedes masse krop
Og siden årsskiftet har han så stået over for sit folkelige gennembrud med rollen som kokken Sigurd i DR’s søndagssatsning ’Lykke’ – en luns totaltatoveret, mørt mandekød, der knalder løs og fanger fisk. En slags maskulin pendant til den dumme blondine. En helvedes masse krop, knap så meget hoved.
»Jeg havde en periode, hvor jeg spekulerede på, om jeg mon burde lefle for, hvad folk ville have af mig som skuespiller. Jeg fik hele tiden at vide, at jeg var lidt for lækker og lidt for maskulin. Og jeg blev i tvivl om, hvorvidt jeg skulle ændre på mig selv for at ramme en anden type. Men det gider jeg sgu ikke«.
Og det irriterer ham egentlig ikke at få tilbudt den slags roller, for den maskuline manderolle indeholder flere lag end bar kasse og boxershorts. Og Casper Crump ser det som sit arbejde at få de lag frem.
Den sårbare machomand
At spille machomand er nemlig slet ikke så let, som det ser ud. Selv om rollen som Sigurd ikke er en hovedrolle, har det krævet meget at spille den, forklarer han:
»Når jeg har en figur, hvis problematikker ikke er så skide avancerede, så handler det om at finde ud af, hvordan jeg kan gøre ham mere nuanceret i de få minutter, han er på skærmen. Bløde den der markante facade op med noget varme, noget kærlighed og noget sårbarhed«, siger han.
For i bund og grund er Sigurd jo en taberfigur. Nok kan han nedlægge den charmerende bartender, Maja. Men hun bliver ikke liggende i lagnerne ret længe, for det er i virkeligheden ikke sådan en mand som Sigurd, hun har lyst til at knytte sig til.
Bar røv
Når Casper Crump går ind i rollen som Sigurd, forsøger han at opfinde en masse hemmeligheder om ham, som han kan have i baghovedet. For eksempel ved han, at den tatoverede cafékok med det dyre fiskegrej faktisk har en ret udtalt feminin side, og at han måske ikke er helt så selvsikker, som han ser ud.
»Jeg allierer mig med rollen, og det er med til at gøre ham meget mindre endimensional, synes jeg. Det er ikke længere bare: »Vil hun have mig, eller vil hun ikke have mig?«. Eller: »Nå, er maden kold?««.
Lykkes cafétrold viser sit hemmelige stedFørste gang, vi mødte Sigurd, stod han med sin bare røv lige op i kameraet. Og Casper Crump har ingen betænkeligheder ved at smide tøjet og tvære sin maskulinitet ud i fjæset på tv-seere og teatergængere. Hvis rollen kræver det, vel at mærke. Det betyder ikke, at han ikke kan blive blufærdig som menneske.
»Det, der retfærdiggør nøgenhed for mig, er, om min figur vil gøre det. Ville Sigurd gå nøgen rundt? Ja. Ville Sigurd rende rundt i boxershorts og klø sig i røven med en fjernbetjening? Ja. Så er det o.k. for mig at gøre det«.
Kvinder og køller
På mandag går Casper Crump for første gang ind på Får302’s lille scene for at spille seks vidt forskellige karakterer i ’Sex.Vold.Blod.Snask’. Fra 8-årig dreng til langbenet transvestit.
Det eksperimenterende manuskript er skrevet af Singapores uden tvivl mest kontroversielle dramatiker, Alfian Bin Sa’at, og består seks scenebilleder, hvorigennem fire skuespillere fører publikum fra nutidens Singapore til kolonitidens engelske borgerskab over den japanske besættelse og slutter på Nordpolen anno 2020.
Ikke umiddelbart steder eller scenarier, som har meget at sige om moderne mandeidentitet. Og dog.
For selv om forestillingen handler om forsvindende identitet og undertrykte behov i et postkolonialt Singapore, hvor magthaverne har forbudt analsex og pornografi i et forsøg på et tæmme befolkningen, er der i virkeligheden ikke særlig langt til dagens Danmark.
Den moderne mand
For Casper Crump kan sagtens se en parallel til en anden form for undertrykkelse – den, hvor vi selv tøjler vores instinkter eller drømme.
Han indrømmer, at han selv besidder meget af den simple maskulinitet, som vi efterhånden kender fra Sigurd-figuren, han kan godt lide at suse rundt på vejene på sin motorcykel, men samtidig elsker han at komme hjem og »lytte til noget Thomas Dybdahl og bare være lidt blød«.
»Og det er en del af at være en moderne mand. Man er nødt til at tøjle sin maskulinitet lidt. Vi ville jo i virkeligheden enormt gerne rende rundt og slå med køller og smække en amazone over skulderen. Bare »Bang, hun er min«. Men det ligger ikke i omstændighederne, at man gør det. Jeg er meget ærlig, både over for mig selv og over for min kæreste, omkring, at jeg indeholder de her primale kræfter, og det gør sjovt nok, at behovet for at slå med kølle bliver mindre. Så jeg erkender, at lysten, begæret og behovet er der, men at jeg ikke kan gå den vej«.
TV-redaktøren: Lykke er ikke spor morsomHvorfor kan du ikke gå den vej?
»Fordi det jo er enormt egoistisk at tænke sådan. Og når man er egoistisk, skubber man folk væk. Og så trækker lysten til tryghed, faderskab og familie mig også i en anden retning. Jo ældre jeg bliver, jo vigtigere bliver nærheden og kærligheden. Det er de egentlige værdier for mig nu. Og den slags kan man jo ikke få, hvis man render rundt og slår med køller«.
Åben sportsvogn og rulamsjakke
Casper Crump voksede op som andet barn af den unge danser og skuespiller Nellie Ann Crump og hendes endnu yngre kæreste, teaterdirektøren Lars Liebst, der i dag er direktør for Tivoli og formand for TV 2’s bestyrelse.
»Der var noget magisk over teaterverdenen. Min far var jo direktør for Grønnegårdsteatret, og at falde i søvn under en dynejakke, mens de spillede Holberg på scenen – det var da fantastisk. Men det var også en tung verden. Først var ens mor på turné. Så tog ens far af sted. Det er svært for en familie, og i mange år var jeg overbevist om, at jeg ikke skulle være skuespiller. Der var simpelthen for mange ofre. Jeg ville ikke have været foruden, men hvis jeg en dag selv skal lege far, vil jeg nok gøre tingene anderledes«.
Det tog Casper Crump årevis at grave sin maskuline identitet frem. Faktisk måtte der en masse selvransagelse til, før han kom overens med, hvem han var, og hvad det vil sige at være mand.
En weekend i Calella
»Som barn syntes jeg jo, at min far var enormt meget mand. Han kørte i åben sportsvogn, gik i rulamsjakke og var lystekniker. Men da jeg blev teenager og skulle til at forme min egen identitet, var det ikke nok med sportsvognen – og faktisk syntes jeg slet ikke, at det var nemt at finde ud af, hvilken slags mand jeg skulle være. Det gjorde, at jeg var ret rodløs i mange år og havde svært ved at holde mig til en enkelt partner«.
Betyder det, at du selv flirtede lidt med machomanderollen i en periode?
»Selvfølgelig. Alle har vel haft en weekend eller to, hvor den har fået peber i Calella. Men jeg fandt ret hurtigt ud af, at der følger en tomhed og en ligegyldighed med den rolle. Der mangler sgu noget substans«.
Friere end før
I dag har han overgivet sig til en kæreste og føler sig friere, end han nogensinde har gjort før.
»Der ligger en kæmpe splittelse i at være moderne mand i dag, hvor kvinder fylder så meget i vores opvækst. Det er derfor, man nogle gange er nødt til at tage de ydre omstændigheder i brug, når man ikke kan mærke sin maskulinitet. Så skal den bare have med tatoveringer, motorcykler og godt med læder. Det er jo en måde, hvorpå man kan slå sig på brystet, uden at der kommer nogen ofre på hjemmefronten«.
Selv forsøger Casper Crump at holde liv i maskuliniteten ved at bestemme over sin egen arbejdsgang så meget som overhovedet muligt. Så føler han sig som en mand. Det gør han blandt andet ved selv at arbejde målrettet på et spillefilmsmanuskript, hver gang der er bare den mindste pause imellem rollerne.
»Men jeg havde en periode, hvor jeg gik rundt og følte mig afsindig uforløst, og jeg anede ikke hvorfor. Så gik det op for mig, at det var, fordi jeg ikke styrede min egen arbejdsgang. Det var nogle andre, der bestemte, hvornår de ville ringe og give mig noget at lave«, siger han og tilføjer:
»Og for mig er det ikke særlig maskulint at sidde og vente ved telefonen«.
fortsæt med at læse
