Skuespilleren Kristian Halken har med meget kort varsel - 8-9 prøvedage - afløst en sygemeldt Henning Jensen i den centrale rolle som Pastor Manders i Ibsenstykket 'Gengangere', der havde premiere i Skuespilhuset i går og spiller til 19. februar. 1 Øvelokale. »Det er blevet en rutine for mig at gå tur og bruge bænken her, tæt på hvor jeg bor i Espergærde, når jeg skal øve roller. Så sidder jeg og ligner en idiot. Jeg kæmper med at lære rollen, den er stor, og instruktørens arbejdsmetode er stress. Der er ingen pauser til at se tænksom ud, så hvis du ikke kan huske din replik, er toget virkelig kørt«. 2 Formørket. »Der er en skygge over mig, så længe jeg øver til et teaterstykke. Jeg er inde i et mørkt rum 24 timer i døgnet. Ingen vil tænke over, hvordan det gik om seks år, men lige nu er det det vigtigste i hele verden«. 3 Hjertet i halsen. »Torsdag i Kystbanen med manuskriptet. Det er lidt en øvelse at skulle koncentrere sig med andre mennesker omkring. Det nærmer sig, at jeg kan rollen. Problemet er, at man føler, man kan det, men det kan man ikke alligevel, når der kommer pres på. Det ved jeg af erfaring. Jeg når ikke at få rutinen, men når jeg har spillet forestillingen fjorten dage, har jeg nok fået roen«. 4 I karakter. »Der er regn det meste af første akt på hele scenen. Det plasker ned med vand. Det er jo en tysk instruktør, han er meget radikal. Det er meget ekspressivt, himlens porte åbner sig, al løgnen bliver vasket af, kan man sige. Ingen slipper, alle skal igennem brusebadet. I begyndelsen var det sindssygt distraherende ikke at kunne se sin medspiller gennem brillerne. Men det giver klart noget til stykket. Det er ensomt«. 5 Altopslugende. »90 procent af min tid går med at kigge på den skide bog. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at smide den væk. I en normal proces ville jeg slet ikke kigge på den på nuværende tidspunkt. Der ville jeg have frigjort mig fra manuskriptet«. 6 Finde sig selv. »Det er komisk, at der står Henning Jensen på plakaten, men de har ikke kunnet lave det om på fem minutter. Det giver et forventningspres, at folk tænker på en stor kongelig skuespiller, men så er det mig, der står der. Jeg skal have ham sparket ud af mit hoved. Man bliver lynhurtigt påvirket af en anden mand, særlig når han er så dygtig. Jeg har set optagelser af, hvordan han spillede rollen. Det er ikke kun godt. Men jeg kan jo ikke nu lave om på det hele og gå til venstre, hvor han gik til højre. Det duer ikke i forhold til de andre skuespillere. Men rollen bliver nu mere og mere min«. (pngc) FACEBOOK