Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tomt. Antallet af optagede sæder per forestilling på Det Kongelige Teater er faldet fra 78 procent i 2011 til 77 procent i 2012 - der har samtdig været vist 185 færre forestillinger.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Tomt. Antallet af optagede sæder per forestilling på Det Kongelige Teater er faldet fra 78 procent i 2011 til 77 procent i 2012 - der har samtdig været vist 185 færre forestillinger.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomisk trængt nationalscene vil sigte bredere

Landets nationalscene har problemer med at tiltække og fastholde publikum.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det Kongelige Teater lancerede i går sit årsregnskab ved et pressemøde.

Men mens journalisterne fik udleveret materiale og forsynede sig med kaffe og croissanter, fik Skuespilhuset også andre gæster. Nye gæster, der velopdragent spurgte om vej efter en garderobe, hvor de kunne lægge deres neongrønne huer og lyserøde jakker.

Mens skolerne er lukket, har Det Kongelige Teater nemlig åbnet dørene for lockoutramte børn, som kan få rundvisninger på nationalscenen i stedet for at kede sig derhjemme.

LÆS OGSÅ Det Kongelige Teater kommer lockout-ramte til undsætning

Og børnene, der fyldte foyeren med grin og leg, er et billede på, hvad Det Kongelige Teater gerne vil. Det vil gerne åbne sig. Det vil gerne tiltrække nye publikumsgrupper.

På den ene side er teatret nemlig kommet ud af 2012 med et underskud, der var 4 millioner kroner mindre end budgetteret.

På den anden side har det sparekrav på 100 millioner, som teatret blev præsenteret for i slutningen af 2011, betydet nedlæggelse af 81 stillinger, 6 færre titler på programmet og 185 færre forestillinger i 2012 i forhold til året før.

Mere for flere
Det Kgl. Teater har udbudt 140.000 færre billetter i 2012 end 2011. Men det har ikke givet rift om billetterne. Tværtimod: Det Kongelige Teater mistede 115.000 tilskuere i 2012 sammenlignet med året før.

»Teatret har forholdt sig ganske fornuftigt til den her sparerunde. Det er klart, at nedgangen i tilskuerantallet er det, der bliver overskrifterne. Det kunne godt have set bedre ud, men jeg ser det ikke som en katastrofe«, siger teaterforsker ved Københavns Universitet Stig Jarl.

Det, der begrunder, at Det Kongelige Teater har så stort et offentligt tilskud, er, at man skal lave teater, der anderledes end andre steder

Han fraråder, at det nedadgående tilskuerantal får politikerne til at straffe nationalscenen, da han mener, »det er vigtigt at holde fast i, at teaterdrift er noget, der går op og ned. Det ser vi overalt i landet«.

Særligt på skuespilsiden er publikums interesse svækket, mens balletten og operaen går en smule frem i forhold til 2011.

Det fik på gårsdagens pressemøde teaterchef Erik Jacobsen til at påpege, at »man må sige, at 2012 har været et rigtig uheldigt år for skuespillet«.

Og det uheld skal vendes, lyder det fra teatertoppen. Det Kongelige Teater skal med egne ord fremover være »mere for flere« og arbejde mere og hårdere for at fastholde publikum og tiltrække nye tilskuere.

En udvikling, der blandet andet skal sikres med gratis foyerarrangementer og aftaler med skoler og gymnasier. I den nye strategi ligger der samtidig visioner om samarbejde om billetordninger med DSB og aftaler med eksempelvis sociale boligselskaber, der skal få nye grupper i teatret.

Derudover vil man i det kommende år samarbejde om opvisninger med Aarhus Festuge og Roskilde Festival – alt sammen som en del af strategien om »mere for flere«.

Flere titler og mere variation
Og så vil Det Kongelige Teater – måske vigtigst af alt – ganske enkelt producere mere.

I 2013 skal der ifølge planen være flere forestillinger og mere variation i opsætninger og titler, lød det fra teaterchefen, der næste uge præsenterer den kommende sæsons repertoir.

Bestyrelsesformand Stine Bosse siger i en pressemeddelelse:

»Vi er glade for at kunne se, at der nu er en forbedret økonomi. Det givet et sikkert udgangspunkt for teatrets udvikling de kommende år. Med den nye strategi på plads og gode udviklinger inden for ballet og opera glæder vi os til at kunnne vise et kongeligt teater, der vil mere for flere«.

Med den nye strategi på plads og gode udviklinger inden for ballet og opera glæder vi os til at kunnne vise et kongeligt teater, der vil mere for flere

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spørger man teaterforsker Stig Jarl fra Københavns Universitet, er der imidlertid grund til at advare såvel politikere som nationalscenen mod udelukkende at jagte popularitet.

»For mig at se hører de meget popularitetssøgende forestillinger til på andre teatre. Det, der begrunder, at Det Kongelige Teater har så stort et offentligt tilskud, er, at man skal lave teater, der anderledes end andre steder. Det betyder ikke, at det skal være elitært«

På kant med teaterloven

Samme vurdering lyder fra professor emeritus i dramaturgi Jørn Langsted. Han kritiserede for flere år siden Det Kongelige Teater for at være på kant med teaterloven, da man opsatte musicalen 'My Fair Lady'.

Nok blev det en publikumssucces, lød det, men i teaterloven står der, at Det Kongelige Teater skal opføre opera, ballet og teater – ikke musicals.

»Det er intet galt i at ville være »mere for flere«, men det, der mangler, er at prøve at lave nyudviklinger ud fra det, netop Det Kongelige Teater kan, i stedet for at gå efter det traditionelle, der ofte bliver mainstream og internationalt«, siger Jørn Langsted.

LÆS OGSÅ

Han erkender, at det langtfra er enkelt at skulle gentænke og videreudvikle teatrets store særkapaciteter – opera, symfoniorkester, skuespil og ballet – som både skal være stærkt visuelt og skuespilsmæssigt og indeholde musik og sang.

»Det er musik og sang, publikum render efter i disse år, og det er der, der skal udvikles genrer, der ikke bare er mainstream musical. Og det er rigtig svært at finde løsninger på det og tiltrække nye tilskuere, for det er jo ikke folk, der sidder og triller tommelfingre hjemme i sofaen, teatret skal have fat. Det er borgere, der i forvejen har 10.000 ting at lave«, siger Jørn Langsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han mener, at de tilbagevendende udendørsopsætninger i Dyrehaven nord for København er et godt eksempel på, at man kan udvikle en kendt historie med nyskrevne tekster og musik uden at ende som en kopimusical.

Årets 'Robin Hood'-forestillinger bliver allerede nu betragtet som en publikumssucces med over 70.000 solgte billetter.

»Men sådan nogle forestillinger kan man jo ikke lave hele året«, pointerer han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden