Lørdag
Først på eftermiddagen sidder vi nede i revyteltet og holder et møde, fordi Lisbet (Dahl, red.) har virus på halsen og problemer med stemmen.
Vi snakker om, at vi kan blive nødt til at aflyse, men lad os nu lige tage den med ro, tænker jeg. Og så siger jeg til dem alle sammen: »Ved I hvad, nu går jeg ned og køber en lottokupon på hele revyens vegne, og så må vi se, hvordan det går. Hvis vi kan vinde i Lotto, kan Lisbet også nå at blive rask«. Så jeg går ned og køber en lottokupon. Men vi vinder desværre ikke noget på den. Og det viser sig jo altså, at vi også må aflyse.
Vi har givet det en chance, men til sidst må vi sige: Der er ikke noget at gøre. Så vi aflyser alle forestillinger mandag og tirsdag. Når Lisbet ikke kan spille, kan hun ikke spille. Jeg har været i det her i 27 år, og det er trods alt ikke første gang, det sker, men det værste med sådan noget er at stå med et publikum, der har glædet sig. I det mindste får vi aflyst så tidligt, at folk ikke har nået at køre hjemmefra. Det gør det trods alt lidt nemmere at have med at gøre.
