Har man som kvinde ambitioner om at blive chef for et teater, kan det have stor betydning, om efternavnet ender på 'sen' eller 'son'. For mens man i Sverige gennem målrettede initiativer har opnået en lige fordeling af mandlige og kvindelige teaterchefer, er fordeling på dansk jord markant anderledes. Over 70 procent af landets faste scener er ledet af mænd. Men det er ikke kun i forhold til svensk teaterledelse, at dansk kulturliv halter bagefter på ligestillingsfronten, mener medlem af EU-parlamentet Britta Thomsen(A). LÆS OGSÅDet er mændene, der løber med kulturpriserne »EU er eksempelvis meget længere fremme med at få kortlagt uligheden. Det er første skridt til øget ligestilling«, siger Thomsen, der mener, at Danmark burde tage initiativ til at kortlægge, om man fordeler statslige støttemidler ligeligt mellem kønnene. Diskussionen om ligestilling i dansk kulturliv kommer, efter at Politiken tirsdag afslørede, at mandlige kunstnere løber med langt størstedelen af landets kulturpriser. Flere af prisuddelerne pegede på, at det skyldes en mangel på kvindelige værker og kunstnere at vælge mellem. Påvirker køn kvalitet? Men det kan faktisk være svært at dokumentere - for i Danmark har offentligt støttede kulturinstitutioner ikke pligt til at rapportere, hvordan de fordeler deres midler og støtte, eller hvem de ansætter i deres ledelse og bestyrelse. »Wow, det overrasker mig«, siger svenske Vanja Hermele, der forsker i ligestilling i teater, billedkunst og film i Sverige. »Ligestillingsloven i Sverige er 30 år gammel. At kortlægge området har længe været et lovmæssigt krav her«.
Både Sverige og Norge fremviser kønsfordelingen af alt fra filmstøtte til antallet af opførte musikværker af kvindelige komponister. Og ud fra det kan man ifølge Vanja Hermele bedre ud fra et faktuelt grundlag diskutere ligestilling. Kulturminister Uffe Elbæk (R) er enig med Britta Thomsen i, at der er et politisk efterslæb i ligestillingen i det danske kulturliv. Netop derfor har man tilføjet et krav i den nye kunststøttereform om, at kulturinstitutioner årligt skal rapportere om modtagernes kønsfordeling. »Vi kvalificerer debatten, så vi ikke diskuterer ud fra antagelser, men fakta«, siger ministeren om reformen, der, hvis den bliver vedtaget, vil gælde fra 2014. Kunstnerisk kvalitet vejer højere Kravet om klarlægning vil blandt andet gælde det nye samlede Kunstråd og Kunstfond. Men i Kunstrådet ser formand Rune Gade skeptisk på det nye krav: »Det er ikke noget, rådet ønsker. Det vil tage tid og fokus fra det, det egentlig handler om: at sikre den kunstneriske kvalitet«, siger han. En undersøgelse fra Billedkunstnernes Forbund har tidligere vist, at mandlige kunstnere løber med hovedparten af museernes og Statens Kunstfonds midler, og at der står en mandlig kunstner bag tre ud af fire nyanskaffede værker på de toneangivende museer i Danmark. LÆS OGSÅKvoter er vejen til ligestilling Men hvis rådet ender med at skulle indføre kvoter for at sikre flere kvindelige modtagere, vil det ifølge Gade kunne kompromittere kravet om kunstnerisk kvalitet. Elbæk er imidlertid ikke enig i Gades vurdering. »Ligestilling går ikke ud over kvaliteten i kunsten, tværtimod. I stedet for at se mangfoldighed som en trussel skulle Rune Gade hellere se det som en mulighed for at træffe bedre beslutninger og fremme kvaliteten«, siger kulturministeren og understreger, at der med rapporteringen ikke medfølger kvoter. Teaterlederuddannelse for kvinder På trods af at Sverige og Norges kulturinstitutioner kortlægger kønsfordeling, har ingen af de to lande indført deciderede kvoter på kulturområdet - som Norge eksempelvis har gjort for erhvervslivets bestyrelser. Ifølge kønsforsker Vanja Hermele har man i Sverige skruet ned for diskussionen om kvoter, fordi det ofte endte i hårdknude. I stedet er eksempelvis fagforeningen Teaterforbundet og Svensk Scenekonst gået sammen om en teaterlederuddannelse for kvinder. Næsten alle endte med at blive ansat i lederstillinger, hvorfor man nu har lige mange mandlige og kvindelige teaterledere. På det svenske filminstitut har man afsat en pulje til kvindelige talenter, efter at det igennem mange år blev konstateret, at kvindelige instruktører slet ikke fik ligelig del i støtten. LÆS OGSÅFilminstruktør: Indfør kvoter for køn Vanja Hermele understreger, at Sverige langtfra har opnået ligestilling i kulturen. Og heller ikke i Sverige lever alle kulturinstitutioner op til lovens krav om at rapportere og klarlægge deres opgørelser over kønsfordelingen. Men visse af tiltagene på kønsområdet har dog betydet, at Sverige er kommet ét skridt videre: »I Sverige er det lykkedes os at ændre tanken om, at ligestilling begrænser kunsten og gør den kedeligere og dårligere. Tværtimod bliver kunst mere interessant, hvis flere kan udtrykke den«.
